OnePlus 15: Rygter, specifikationer og pris

Der er spændende nyt i vente med den nye OnePlus 15, tyder det på. Vi tager her et kig på alle rygterne og specifikationer, design og pris.

OnePlus 15: Rygter, specifikationer og pris

Senere i år løfter OnePlus sløret for OnePlus 15-serien, der bliver deres bud på den bedste mobiltelefon penge kan købe. Rygter afslører, at der spændende nyt i vente.

I denne artikel samler vi alle de lækkede informationer om OnePlus 15 med design, specifikationer, og forventet pris og lanceringstidspunkt.

OBS: Artiklen opdateres løbende med nye informationer om OnePlus 15. Senest er artiklen opdateret den 20. august 2025.

Se også: Test af nyeste smartphones

Designet på OnePlus 15

Hvorfor hedder den ikke OnePlus 14? Det ville være oplagt, da den seneste model er OnePlus 13. Men i Kina forbindes tallet 4 med uheld, og derfor springer mange producenter det helt over – det gælder også på OnePlus.

Ifølge adskillige rygter står OnePlus over for et markant designskifte med OnePlus 15. Den ikoniske cirkulære kameraring forventes at blive droppet til fordel for et rektangulært kameramodul i øverste venstre hjørne – et look, der vil minde mange om iPhone 16 Pro.

Slut er det angiveligt med samarbejdet med Hasselblad, så den branding forsvinder fra telefonens bagside.

Telefonen får i stor skærm på knap 6,8 tommer, og formentlig ultra-tynde rammer omkring skærmen.

Specifikationer på OnePlus 15

Ifølge de seneste lækager får OnePlus 15 en 6,7-6,8 tommer 1,5K LTPO-skærm med en opdateringsrate på hele 165 Hz. Det får os til at tro på, at OnePlus satser mere på gaming end tidligere. En ny “performance engine” kan potentielt køre spil i op til 165 fps.

Telefonen drives af den kommende Snapdragon 8 Elite 2-chip og understøttes af et massivt batteri på 7.000 mAh med 100 Watt lynopladning.

På bagsiden sidder tre 50 MP-linser – vidvinkel, ultravidvinkel og telefoto, som der desværre ikke er afsløret mere om.

Se også: De bedste mobiltelefoner til prisen

Pris og lancering

OnePlus 15 forventes at få officiel lancering i Kina omkring oktober 2025, hvorefter vi kender til alle specifikationer. En med global lancering er sandsynligvis i begyndelsen af 2026.

Prisen forventes at blive nogenlunde som OnePlus 13, som vejledende koster fra 7.999 kr.

Alternativer til OnePlus 15

Man er på jagt efter en flagskibsmobil, hvis man kigger efter alternativer til OnePlus 15. Her kan du se de bedste mobiler lige nu, som er dem du bør overveje.

Kommende alternativer er Samsung Galaxy 26-serien, iPhone 17-serien og Google Pixel 10-serien.