Se elbilers serviceinterval og pris på serviceeftersyn
Flere og flere bilproducenter introducerer i disse måneder længere garanti på deres elbiler. Det gør spørgsmålet om serviceintervaller og prisen på serviceeftersyn vigtigere end nogensinde.
For at garantien på en elbil gælder, skal du hos langt de fleste bilmærker overholde service efter producentens faste intervaller. Der er dog store forskelle både på serviceintervallerne og på priserne for et serviceeftersyn.
Se alle bilmærkers serviceintervaller og se prislejet for et serviceeftersyn hos de forskellige bilmærker.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Se bilmærkers serviceintervaller og servicepriser
Elbiler skal til service ligesom enhver anden elbil. Alle bilmærker, bortset fra Tesla, stiller krav om, at en elbil skal have foretaget rettidige serviceeftersyn jf. producentens forskrifter for at opretholde fabriksgarantien.
Hvor dyrt serviceeftersynene samlet set ender med at være for dig, afhænger dig fuldstændig af, hvilket bilmærke du vælger. To faktorer afgør de samlede udgifter til service: Bilmærkets serviceinterval og prisen på et serviceeftersyn.
Se serviceintervaller og priser på serviceeftersyn på alle bilmærker nedenfor:
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Kæmpe forskel på serviceintervaller og pris på service
Der findes mere end 10 forskellige serviceintervaller på markedet. Fælles for de fleste er, at de bestemmes af enten tid eller antal kilometer kørt, alt efter hvad der kommer først.
Tesla skiller sig ud fra alle andre ved at være det eneste bilmærke, som ikke har krav om overholdelse af service for at overholde fabriksgarantien. Derfor kan Tesla-ejere i teorien helt lade være med at få foretaget service på bilen, omend man stadig bør rette sig efter Teslas anbefalede serviceintervaller. Det gør mange Tesla-ejere ikke, hvilket hvert år fører til en utrolig høj fejlprocent til periodisk syn.
Hos Toyota skal elbilen til serviceeftersyn allerede efter 1 år eller 15.000 km, alt efter hvad der kommer først. Det svarer til et årligt serviceeftersyn til en pris omkring 2.500 kr.
Omvendt skal elbiler fra Aiways kun til service hvert 3. år eller ved 100.000 km, hvilket sige, at man med et gennemsnitligt kørselsforbrug kan nøjes med et serviceeftersyn hvert tredje år til lidt over 5.000 kr.
Og så er der et bilmærke som Zeekr med en et forholdsvis almindeligt serviceinterval, men med nogle voldsomme priser på serviceeftersyn i omegnen af 8.000 kr. Det beløb får regningen til at stikke helt af, hvis man skal opretholde garantien på 5 år eller 100.000 km + den serviceaktiverede garanti på yderligere 5 år eller 100.000 km.
Se også: Guide til billig opladning af elbil
Fabriksgaranti, serviceinterval og pris bør ses i sammenhæng
Serviceintervallet hænger tæt sammen med bilens fabriksgaranti. For at garantien kan bruges i tilfælde af fabrikations- materiale- eller installationsfejl, kræver de fleste bilproducenter, at du har overholdt de fastsatte serviceeftersyn.
Selv ét glemt service kan gøre garantien ugyldig. Derfor er en lang fabriksgaranti ikke nødvendigvis en fordel, hvis den samtidig indebærer hyppige og meget dyre serviceeftersyn.
Når du vælger elbil, er det derfor vigtigt at se fabriksgarantien, serviceintervallet og de samlede omkostninger til service i sammenhæng. Desværre gør bilproducenterne det ofte svært for dig som forbruger at få et klart overblik over dette.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Sådan har vi gjort
De danske bilmærker er notorisk dårlige til at skilte offentligt om, hvad et serviceeftersyn koster. Og måske skal årsagen findes i, at der sjældent er én pris på et serviceeftersyn. Et mærkeværksted i én by tager én pris på et serviceeftersyn, mens et mærkeværksted i nabobyen tager en helt anden pris for præcis samme service.
Da bilproducenterne ikke oplyser priserne på et service, har vi indsamlet priser fra et stort antal Facebook-grupper for de forskellige bilmærker og elbiler, hvor danskerne flittigt udveksler erfaringer og deler priser på serviceeftersyn. De viste priser i vores tabel er gennemsnitspriser på alt mellem 5 og 10 serviceeftersyn foretaget det seneste års tid og er ikke den eksakte pris, som du kan forvente på et serviceeftersyn.
Du kan opleve en højere eller lavere pris – enten fordi priserne varierer meget geografisk eller fordi typen af serviceeftersyn (lille eller stort) varierer. Oversigten tjener derfor kun som en pegepind, der indikerer det omtrentlige prisleje for et serviceeftersyn.
Bilproducenterne er interessant nok rigtigt gode til at skilte med priserne på service- og reparationsaftaler på deres hjemmesider. Det skulle vel ikke være, fordi de tjener gode penge på disse fordyrende aftaler? Det dykker vi ned i en anden god gang.
Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der kommer i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark lige nu