Pris på beyerdynamic AVENTHO 200, AMIRON 200 og AMIRON ZERO
Den tyske lydspecialist beyerdynamic har præsenteret tre nye modeller i deres populære AVENTHO- og AMIRON-serier på årets IFA-messe i Berlin. Med AVENTHO 200, AMIRON 200 og AMIRON ZERO henvender producenten sig til både pendlere, sportsudøvere og stilbevidste forbrugere – alle med samme løfte om lyd i topklasse.
AVENTHO 200 er udviklet til den moderne pendler eller rejsende, som ønsker premium-lyd i et fleksibelt design af typen over ear. Modellen kombinerer høj stemmekvalitet med afbalanceret lyd og er samtidig den første fra beyerdynamic med udskifteligt batteri – en klar fordel for brugere på farten.
Prisen starter fra 1.896 kroner.
Se også: Find de bedste over ear headset
AMIRON 200 er målrettet løbere og fitnessentusiaster, der vil holde motivationen oppe under de hårdeste træningspas. Hovedtelefonerne leverer kraftfulde beats og er designet til at sidde sikkert, selv under intensiv aktivitet.
Prisen starter fra 1.639 kroner.
AMIRON ZERO går i en helt anden retning. Denne clip-on øretelefon fungerer både som lydløsning og accessory. Med sit unikke øreclipsdesign henvender den sig til modebevidste brugere, der ønsker et produkt, der kombinerer funktionalitet og stil.
Prisen er 1.199 kroner.
Se også: De bedste in ear headset