Huawei stormer frem i Danmark: Fordobling af salget på ét år
Huawei klarer sig rigtig godt i Danmark.
I 2016 solgte den kinesiske producent mere end 200.000 smartphones herhjemme. Det fortæller Huawei i en pressemeddelelse i dag.
De mere end 200.000 solgte eksemplarer i Danmark er en fordobling af salget fra 2015, og generelt klarer Huawei sig rigtig godt på verdensplan.
Se også: Nu kan du få Android 7.0 Nougat til Huawei P9 i Danmark
Globalt set forventer Huawei at kunne præsentere en omsætning for 2016 på 183 milliarder kroner, hvilket vil være en stigning på 42% i forhold til året tidligere.
De mange solgte mobiler her i Danmark betyder, at Huawei stod for 11% af alle solgte mobiler i 2016, og det er noget, som de i sandhed er tilfredse med.
Se også: Pressefotos af Huawei P10 lækket før tid
”2016 har været et fantastisk år for Huawei i Danmark. Vi har fordoblet antallet af solgte smartphones i et stagnerende marked, og vi har øget vores markedsandel betragteligt. Det er en stor bedrift, som vi er meget stolte af,” fortæller Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager i Huawei Danmark.
Det er da også i den grad forståeligt, at Huawei har fået succes herhjemme. De har både nogle rigtig fornuftige mobiler i den billige ende, f.eks. en P9 Lite, men der er også rigtig godt med, når det gælder topmobilerne eksempelvis med den seneste Mate 9 Pro.
Læs også: Tilbud til udvalgte Huawei-brugere: betatest af Android 7
Har du en mobil fra Huawei, eller kunne du måske finde på at købe én næste gang?
Smid en kommentar i feltet herunder.