Zeekr sænker prisen på for dyr SUV

Zeekr sætter nu prisen på deres mindste SUV, Zeekr X, ned til 259.900 kr. Det gør elbilen mere attraktiv, men der skal mere til end det.

Zeekr sænker prisen på for dyr SUV

Zeekr har nu sænket prisen på Zeekr X med 20.000 kr., så den nu koster fra 259.900 kr.

Det gør Zeekr X mere konkurrencedygtig i forhold til alternativerne, men der skal mere til, vurderer vi. Se de nye priser på Zeekr X og alternativer til den.

Se også: Se alle elbiler fra Zeekr

Zeekr X er nu 20.000 kr. billigere

Zeekr er nu klar med ny og lavere pris på Zeekr X, som er en lille fem sæders SUV i mellemklassen. Prisen på Zeekr X sættes ned med 20.000 kr.

Det betyder, at prisen på Zeekr X sættes ned fra 279.900 kr. til 259.900 kr. for basismodellen med 330 km rækkevidde og 200 kW (272 hk) ydeevne.

Modellen med det store batteri, Zeekr X Long Range med baghjulstræk, med 446 km rækkevidde er uændret i pris og koster stadig fra 329.900 kr. Det er en prisforskel på 70.000 kr. på det lille og store batteri – og mere udstyr i Long Range.

Derfor kommer i samme omgang en Zeekr X Long Range Edition, der med en pris på 309.900 kr. placerer sig mellem de to. Her får man det store batteri og større udstyrspakke som Long Range, bortset fra head- display og et udvendigt display på B-stolpen, til en lavere pris.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Zeekr X er stadig for dyr

Zeekr X er en lækker lille SUV, som nu også prismæssigt er mere konkurrencedygtig på markedet. Men udfordringen er, at Zeekr står over for mærker, som danskerne allerede kender, stoler på og i høj grad foretrækker.

Selv efter prisfaldet er Zeekr X stadig dyrere end de nærmeste alternativer. Det er et problem, for selv om bilen slår konkurrenterne på byggekvalitet, teknologi og udstyr, vil forbrugerne typisk sammenligne den med elbiler fra etablerede mærker, eksempelvis den billigere Skoda Elroq.

For at gøre Zeekr X til et reelt attraktivt valg i klassen af små SUV’er, skal prisen ligge under konkurrenternes. Som et nyt og relativt ukendt mærke i Danmark må Zeekr tilbyde en tydelig gevinst, og her spiller prisen en afgørende rolle.

En anden faktor, der gør Zeekr X mindre interessant på markedet, er fraværet af de banebrydende specifikationer, som man finder i Zeekr 7X – eksempelvis lynopladning på 13 minutter. Zeekr X tilbyder ikke rigtig noget unikt i forhold til alternativerne.

Zeekr har styr på garantien, men en potentiel udfordring er servicering og reparationer. I øjeblikket kan dette kun udføres få steder i landet (Valby, Risskov og Hørsholm), hvilket kan betyde lange afstande til værksted og potentielt også lang ventetid på reservedele.

Konklusion er derfor, at Zeekr X stadig er for dyr, er vores vurdering.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Zeekr X

Alternativer til Zeekr X

Der er ikke mangel på elektriske SUV’er på markedet, heller ikke den mere kompakte af slagsen til mere overkommelige priser. Derfor er der også mange gode alternativer til Zeekr X:

Se også: Bedste SUV’er under 300.000 kr.

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027