Fords elbilproblemer vokser i Europa
Selvom elbilerne i denne tid er i høj kurs hos danskerne, vokser salget i Europa langsommere end forventet.
For Ford betyder det nu, at de må skære 1.000 stillinger væk og skrue ned for produtionen. For dig betyder det, at gode elbil-tilbud kan være lige om hjørnet.
Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark
Ford skærer 1.000 job i Tyskland
Ford Motor Company har annonceret, at de vil reducere op mod 1.000 stillinger på deres elbilfabrik i Köln i Tyskland. Årsagen er lavere efterspørgsel på elbiler end forventet.
Beslutningen følger efter en større omstrukturering fra november 2024, hvor Ford meldte ud, at i alt 4.000 job i Europa og Storbritannien skulle væk – heraf 2.900 i Tyskland.
Det er på denne fabrik, at Ford bygger SUV’en Explorer SUV’en, som er deres mest populære elbil blandt danskerne. Her skæres der ned fra to til én daglig produktionslinje fra januar.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Ford kan blive nødt til at sænke priserne
Ford har allerede et solidt udvalg af elbiler i forskellige prisklasser, som på papiret burde være attraktive. Alligevel halter salget.
Årsagen er, at mange europæiske forbrugere i højere grad vælger mærker som Škoda, Volkswagen og Tesla. Hvis de skal skifte til et andet bilmærke, skal der enten bedre specifikationer og/eller lavere priser til.
Fords elbiler skiller sig hverken ud på rækkevidde, opladning eller andre specifikationer og er prismæssigt konkurrencedygtige, men ikke billigst.
Efter de seneste nedskæringer er der næppe nye modeller på vej fra Ford lige nu. Til gengæld er der stor sandsynlighed for, at vi snart ser prisnedsættelser på de eksisterende modeller, for at sætte gang i salget.
Derfor kan det være en god idé at vente lidt, hvis du går med overvejelser om at købe en elbil fra Ford, for gode tilbud kan være lige rundt om hjørnet.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Alternativer til Ford Explorer
Både Ford Capri og Explorer er gode SUV’er og familievenlige elbiler, der scorer henholdvist 74 og 78 ud af 100 i test.
Her kan du læse test af Ford Capri og test af Ford Explorer.
Der er dog flere gode alternativer på markedet, som slår dem på specifikationer, og i nogle tilfælde og på pris. De bedste alternativer er:
- Xpeng G6 (bedømmelse 90/100)
- Hyundai Ioniq 5 (bedømmelse 85/100)
- Renault Scenic E-Tech Electric (bedømmelse 83/100)
- Skoda Enyaq (bedømmelse 83/100)
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027