Din næste mobil får stor batteriopgradering
Ligesom elbiler får mobiltelefoner hele tiden hurtigere opladning. Nu bevæger mobilmarkedet sig mod den fælles USB Power Delivery PPS-standard.
Som forbruger kan du se frem til nye smartphones såsom Xiaomi 17-serien med nemmere og hurtigere opladning – se hvordan din næste smartphone forbedres.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner
Mobilproducenter dropper egne ladeteknologier
Mobilproducenterne dropper i stigende grad deres egne, proprietære hurtigladeteknologier og går i stedet over til den fælles USB Power Delivery PPS-standard.
Google, Apple, Motorola og Sony understøtter allerede standarden, og nu hopper Xiaomi også ombord. Den kommende Xiaomi 17-serie har helt droppet mærkets tidligere HyperCharge-teknologi til fordel for USB PD PPS.
Se også: De bedste priser og tilbud på mobiltelefoner
Enklere og hurtigere opladning med fælles ladestandard
Tendensen afspejler et bredere branchefokus på standardisering af mobilopladning. For dig som forbruger betyder skiftet til den åbne standard USB PD PPS, at hurtig opladning af smartphones bliver langt mere fleksibel, lettere tilgængelig og praktisk end tidligere.
Hvor man før var afhængig af producenternes proprietære opladere fra for eksempel OnePlus, Samsung eller Xiaomi, kan man snart lynlade sin mobil med op til 100 watt med en hvilken som helst kompatibel USB-C-oplader, som man allerede har liggende – for eksempel fra en bærbar computer eller en anden telefon.
Standardiseringen af mobilopladning gør hverdagen lettere, reducerer behovet for flere forskellige opladere i hjemmet og betyder hurtigere opladning.
Den høje ladeeffekt, som nu bliver bredt tilgængelig, gør det samtidig muligt for mobilproducenterne at udstyre fremtidens telefoner med større batterier, da selv opladning af et stort batterier på helt op til 7.500 mAh kan klares på kun 40 minutter. Du kan altså inden for ganske kort tid se frem til både længere batteritid og markant kortere ladetid i praksis.
Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler
Perspektivering
Hurtig opladning og lang batteritid er en af mange parametre, der udgør en god telefon. Er du på udkig efter en ny smartphone? Se de absolut bedste mobiltelefoner.