Elbilers sikkerhed: Euro NCAP vil have fysiske knapper

Fra januar 2026 kræver Euro NCAP fysiske knapper til centrale funktioner i biler, fordi touchskærme og touchknapper øger risikoen for ulykker.

Elbilers sikkerhed: Euro NCAP vil have fysiske knapper

Fysiske knapper i elbiler er snart afgørende for, at elbiler kan opnå topkarakter i Euro NCAPs sikkerhedstest.

Flere studier har dokumenteret, at fraværet af fysiske knapper reducerer sikkerheden i elbiler – se hvilke funktioner der kræver fysiske knapper.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Touchknapper og skærme er farlige for trafiksikkerheden

Flere studier har gennem årene påvist, at touchknapper og funktioner, der begraves langt inde i menuer i elbilers infotainmentsystemer, er farlige for trafiksikkerheden.

Når føreren skal finde touchknapper eller rode i skærmmenuer for at betjene centrale funktioner som klimaanlæg, lys eller vinduesviskere, øges både reaktionstiden og den tid, som øjnene er væk fra vejen.

Test fra Sverige viser, at førere i biler med touchskærme ofte bruger tre til fire gange så lang tid på simple opgaver som i biler med fysiske knapper.

Den ekstra uopmærksomhed øger risikoen for ulykker betydeligt, men det skal være slut nu.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Disse funktioner bør have fysiske knapper

Fra januar 2026 kræver Euro NCAP, at biler skal have visse fysiske knapper for at opnå 5 ud af 5 stjerner – altså maksimal bedømmelse i Euro NCAPs sikkerhedstest.

Bilproducenterne må stadig godt bruge touchskærme, men ikke som den eneste betjening. Mangler bilen fysiske knapper, mister den point i kategorien ”Safe Driving”.

Euro NCAP har endnu ikke offentliggjort præcist hvilke funktioner, der skal have fysiske knapper, men i bilbranchen er der bred enighed om, at det som minimum gælder for følgende funktioner:

  • Blinklys
  • Havariblink
  • Vinduesviskere
  • Horn
  • Nødopkald (eCall)

Vi ser også allerede flere bilproducenter vende tilbage til fysiske knapper til betjening af klimaanlæg efter at have anvendt enten touchknapper til blinklys, horn og klimaanlæg eller gemt centrale funktioner i den store infotainmentskærm.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Stemmestyring vil øge sikkerheden

Ud over at have fysiske knapper til betjening af centrale funktioner som det primære input anbefaler vi at vælge en elbil, der også lader dig betjene sekundære funktioner med stemmestyring frem for via touchskærmen.

Når føreren skal trykke, scrolle eller navigere i menuer under kørsel, fjernes blikket fra vejen, og det udgør en betydelig sikkerhedsrisiko.

Ved at bruge stemmestyring til betjening af funktioner som klimaanlæg, telefonopkald, radio, musik og navigation kan føreren holde fokus på trafikken og samtidig bevare fuld kontrol over bilen, hvilket øger både komforten og trafiksikkerheden.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

Perspektivering

Der er stor forskel på elbilers sikkerhed. Vi anbefaler at vælge en elbil, der får 4 eller 5 stjerner af Euro NCAP. Se alle de sikreste elbiler.

Elbiler fås også med AI-drevne stemmeassistenter. Se hvilke biler der har ChatGPT indbygget.

Vi anbefaler:
Billigste elbiler i Danmark
Guides om elbiler