MG S6 EV: Ny elbil udfordrer danskernes favoritter

MG har nu afsløret prisen på SUV'en MGS6 EV, der udfordrer alle de absolut mest populære elbiler i Danmark lige nu.

MG S6 EV: Ny elbil udfordrer danskernes favoritter

MG er nu klar med specifikationer og danske priser på den kommende familiebil og SUV MGS6 EV, der snart lander i Danmark, hvor den skal udfordre nogle af de mest populære elbiler.

MGS6 EV er en stor SUV i stil med Tesla Model Y, der vil give mere elbil for pengene end mange andre elbiler – læs alt om MGS6 EV.

Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027

MGS6 EV får 530 km rækkevidde

MG er på vej med en ny, stor elbil – en SUV i mellemklassen, MGS6 EV, der skal tage kampen op mod Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq og så videre.

Den nye mellemklasse-SUV med en længde på 4,7 meter er bygget på MG’s egen elbilplatform Modular Scalable Platform (MSP), ligesom bybilen MG4 Electric og den mindre SUV MGS5 EV.

MGS6 EV kommer til Danmark med et batteri på 77 kWh, som giver en rækkevidde op til 530 km i varianten med baghjulstræk og 485 km med AWD (firehjulstræk). Sidstnævnte byder på to elektriske motorer med 266 kW (362 hk).

Med en længde på 4,7 meter og en fornuftig akselafstand på 2.835 mm er der god plads til hele familien i den kommende elbil, som endnu ikke er afsløret af MG selv.

MGS6 EV har fået tildelt 5 ud af 5 stjerner i Euro NCAP.

Se også: Alle elbiler fra MG

Mest elbil for pengene i MGS6 EV?

MG’s elbiler oser på ingen måde af høj kvalitet, men de tilbyder derimod utrolig meget elbil for pengene – både i hatchbacken MG4 Electric, der giver længst rækkevidde til prisen af alle elbiler, og i SUV’en MGS5 EV.

Med MGS6 EV er opskriften ikke anderledes, og det betyder, at MG for alvor kommer til at stille op på et reelt alternativ til Tesla Model Y og Volkswagen ID.4.

MG er nu klar med en pris på MGS6 EV, som herhjemme koster fra 299.999 kr. for basismodellen. En stærkere Performance-variant koster fra 334.999 kr. Tesla Model Y, Volkswagen ID.4 og Skoda Enyaq fås alle også fra lige under 300.000 kr.

Spørgsmålet er om en pris som alternativer er nok til at gøre MGS6 EV interessant for danskerne, som endnu ikke er glade for at købe kinesiske elbiler.

Dertil er også billigere alternativer som Renault Scenic E-Tech Electric med 420 km rækkevidde til 249.990 kr..

MG er foreløbig i 2025 det 17. største elbilmærke i Danmark. En stor SUV, der kan konkurrere med Tesla Model Y og andre populære SUV’er i mellemklassen såsom Volkswagen ID.4, kan hjælpe MG til at sælge endnu bedre. MG er dog stadig begrænset af, at danskerne er forbeholdne over for kinesiske elbiler.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Alle SUV’er i Danmark

Der findes mange SUV’er i mellemklassen i Danmark. Sammenlign alle SUV’er i Danmark.

Vi anbefaler:
Sammenlign specifikationer og priser på elbiler
Se priser på de billigste elbiler i Danmark