BMW hæver barren med ny i3

Den kommende BMW i3 får mere end 800 km rækkevidde, 400 kW lynopladning, nyt design og kabine med nyt infotainmentsystem - den ser lovende ud.

BMW hæver barren med ny i3

BMW har nu afsløret nyt om den kommende elbil BMW i3, som kommer som både sedan og stationcar til næste år – den kan meget vel sætte konkurrenterne til vægs.

Det er tydeligt, at BMW har oppet sig med seneste generation af elbiler – læs om de nye specifikationer på BMW i3.

Se også: Se alle elbiler fra BMW her

BMW i3 lover over 800 km rækkevidde og køreglæde

BMW lancerer til næste år en ny i3, som går fra at være en lille hatchback til en sedan og stationcar i mellemklassen til forventede priser fra 400.000 kr. Med den nye BMW i3 lover den tyske producent over 800 på en opladning og lynladning op til 400 kW eller 10-80 % på cirka 20 minutter.

Den nye BMW i3 er bygget på en 800V-arkitektur på den nye Gen6-platform, som deles med den SUV’en iX3. Første variant ventes at blive 50 xDrive med to motorer omkring 464 hk og et 108 kWh NMC-batteri.

Den nye i3 får dertil også et helt nyt design i stil med den nye BMW iX3, som du kan se herunder, men selvfølgelig som en sedan. Indvendigt er kvalitetsfølelsen løftet og kabinen er mere minimalitisk end tidligere. Den nye i3 får også BMWs nye infotainmentsystem.

Modelprogrammet udvides efter lanceringen med flere drivlinjer og en BMW i3 Touring (stationcar).

Se også: Stor test: Her er de bedste sedaner

BMW i3 ser meget lovende ud

Efter en lang periode, hvor BMW ikke har virket helt dedikeret til elbiler og har fået kritik for deres design, ser de nye Neue Klasse-elbiler utroligt lovende ud.

De har fået meget forbedret rækkevidde og hurtigere opladning, så de nu kan matche – og endda overgå – konkurrenterne. Dertil har BMW moderniseret design udvendigt og indvendigt og forbedret kvaliteten. Ikke nok med det ligner det også en gedign opgradering af infotainmentsystemet, som kommer i de nye modeller.

Det er vores indtryk, at BMW er på den rette vej med de nye modeller, som kan blive afgørende for deres succes på elbilmarkedet. Til næste år skal den nye BMW i3 udfordre sedaner som Volkswagen ID.7, Polestar 2 og Hongqi EH7, som får svært ved at hamle op den.

Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler

Alternativer til BMW i3

BMW i3 forventes at blive en sedan og stationcar i mellemklassen, som sandsynligvis bliver billigere end den nuværende i4.

Her finder man lige nu alternativer som Volkswagen ID.7Polestar 2 og Hongqi EH7.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Nyt om kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027