Dell lancerer nye Plus Monitors: Design, komfort og ydeevne i én løsning

Dell 24 og 27 Plus Monitors samt Dell 27 Plus QHD og Dell 27 Plus QHD USB-C Monitors er en ny serie af skærme til alle typer brug.

Dell lancerer nye Plus Monitors: Design, komfort og ydeevne i én løsning

Dell Technologies udvider sin monitorportefølje med fire nye modeller i den nye Plus-serie, der er skabt til at forene æstetik, komfort og høj ydeevne. Serien består af Dell 24 og 27 Plus Monitors samt Dell 27 Plus QHD og Dell 27 Plus QHD USB-C Monitors.

Skærme til alle

De nye skærme henvender sig til både familier, hjemmearbejdende og tech-entusiaster, der ønsker en skærm, der kan levere en bedre visuel oplevelse i hverdagen. Fokus er lagt på brugervenlighed, og alle modeller tilbyder et stilrent design, justerbar højde og enkel tilslutning.

Dertil kommer certificeringer for øjekomfort, der reducerer blåt lys og mindsker træthed ved længere tids brug.

For dem der prioriterer ydeevne, leverer Plus-serien en 144Hz opdateringshastighed, AMD FreeSync og 1ms responstid, hvilket sikrer en glidende oplevelse uden sløring eller forsinkelser. Det gør skærmene velegnede både til streaming, gaming og arbejde.

Lydsiden er ligeledes opgraderet. Alle modeller er udstyret med to indbyggede 3W-højtalere og fem lydprofiler, som kan tilpasses den enkelte bruger. Dermed bliver skærmene et komplet underholdnings- og arbejdsredskab.

Pris og tilgængelighed

  • Dell 24 Plus Monitor (S2425HSM): 1.135 kr.
  • Dell 27 Plus Monitor (S2725HSM): 1.410 kr.
  • Dell 27 Plus QHD Monitor (S2725DSM): 2.037,50 kr.
  • Dell 27 Plus QHD USB-C Monitor (S2725DC): 2.340 kr.

Alle modeller er tilgængelige nu og sætter en ny standard for, hvordan design, komfort og ydeevne kan smelte sammen i en moderne skærm til hjemmet.