Her er det svært at oplade elbilen

Ny analyse afslører store kommune forskelle i adgangen til offentlige ladere for de mange danskere, der bor i etagebolig. Se tætheden af ladestandere i din kommune.

Her er det svært at oplade elbilen

En ny analyse fra Mobility Denmark viser store kommunale forskelle i adgangen til offentlige ladestandere. For danskere, der bor i etageejendomme, kan det gøre elbilen mindre praktisk i hverdagen – se hvor mange ladere der er i din kommune.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Store kommunale forskelle i adgangen til offentlige ladestandere

Bor man i etagebolig og har elbil, er det lidt mere kompliceret at oplade elbilen, end hvis man bor i hus og har mulighed for at opsætte egen ladeboks.

Ny analyse fra Mobility Denmark viser, at der er enorme kommunale forskelle i, hvor nemt det er at finde en offentlig ladestander til sin elbil.

På tværs af landets kommuner er der enormt stor forskel i tilgængeligheden af lynladere for danskere, der bor i etagebolig.

 

Nogle kommuner ligger højt med mange offentlige ladepunkter i forhold til antal familier med bil i kommunen, mens andre kommuner halter markant bagefter. Samsø topper med over 710 ladepunkter pr. 1.000 familier med bil i etageejendom. Derefter følger Fanø (585) og Jammerbugt (480). Også Læsø, Ærø og Billund har høj tilgængelighed af offentlige ladere med mere end 350 offentlige ladeudtag per 1.000 familier.

At flere af småøerne topper statistikken, skyldes, at de har relativt få etageejendomme.

I modsætning hertil finder man bykommuner som Furesø, Gentofte, Vallensbæk og Rødovre med kun 30-35 ladepunkter per 1.000 familier, hvilket gør det langt sværere for beboere i etageejendomme i disse kommuner at finde en ledig offentlig ladestander på farten.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Social og geografisk ulig adgangen til elbiler

De store kommunale forskelle i adgangen til offentlige ladeudtag gør elbilen mindre attraktiv for mange danskere, der bor i etageejendomme. Når man jævnligt skal planlægge efter at finde en ledig normallader eller lynlader, opleves elbilen som besværlig og tidskrævende, hvilket kan få benzin- eller dieselbilen til at føles mere praktisk.

Der er også en økonomisk slagside ved at være afhængig af offentlige ladestandere. Normalladere, men især lynladere, er mange gange dyrere end gennemsnitsprisen for at oplade elbilen hjemme – særligt når elafgiften stort set forsvinder i 2026 og 2027.

Den manglende forudsigelighed i forhold til, hvor og hvornår man kan oplade sin elbil, kan samtidig gøre det mere stressende og mindre trygt at skulle køre elbil i hverdagen.

Resultatet er en social og geografisk ulighed i den grønne omstilling af bilparken, hvor postnummer og boligtype afgør mulighederne for at vælge en elbil. Derfor bør kommuner med mange etageboliger prioritere en høj koncentration af især normalladere nær etageboliger og supplere med lynladere og ikke mindst stille krav til priserne, som bør være gennemsigtige og konkurrencedygtige. På den måde kan vi sikre, at elbilen bliver et attraktivt valg uanset adresse og boligtype.

Se også: De billigste elbiler i Danmark

Perspektivering

Vil du vide mere om, hvor mange elbiler og offentlige ladestandere der er i Danmark? Se alle de nyeste tal om elbiler på Mobilsidens statistikside.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Sådan lader du, når elprisen er lavest
Hyundai Ioniq 9: Rummelig SUV til hele familien
Test og anmeldelser af elbiler