Xiaomi overhaler Tesla i elbilsalg

På blot 19 måneder er det lykkes Xiaomi at sælge en halv million elbiler og overgik i oktober for første gang Tesla på hjemmemarkedet.

Xiaomi overhaler Tesla i elbilsalg

Da Xiaomi tilbage i 2021 annoncerede, at de over de næste ti år ville investere 10 milliarder dollars i udviklingen og produktionen af elbiler, var der mange, der tvivlede på projektet. Men tvivlen ser ud til at være blevet gjort til skamme, for Xiaomi er på rekordtid blevet en af Kinas mest fremadstormende elbilproducenter.

Se også: Priser, specifikationer og billeder af Xiaomi SU7

Xiaomi sælger flere elbiler end Tesla

Siden de første elbiler med Xiaomi-logoet blev leveret tilbage i april 2024 har Xiaomi nu rundet 500.000 solgte biler.

Xiaomi har markeret sig markant i salgsstatistikkerne. I oktober leverede virksomheden 48.654 elbiler, og YU7, en rummelig crossover, der er direkte positioneret mod Tesla Model Y, overhalede for første gang Tesla Model Y i Kina med 33.662 solgte biler mod Teslas 26.100.

Dermed er YU7 hurtigt blevet en af landets bedst sælgende el-SUV’er i mellemklassen og har nu rundet 70.000 solgte enheder samlet.

Xiaomi hæver nu sit mål til over 400.000 solgte elbiler i 2025 og planlægger at begynde salget i Europa i 2027.

Se også: Nyheder om elbiler fra Xiaomi

Xiaomi YU7 kan blive populær i Danmark

Xiaomi YU7 er en SUV i mellemklassen, som – når den efter forventningen lander i Danmark i 2027 – konkurrerer direkte imod de mest populære elbiler.

Det betyder, at Xiaomi YU7 skal op imod Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq og Tesla Model Y. Der er ingen tvivl om, at Xioami YU7 er en lovende elbil, men udfordringer for techgiganten bliver, at danskerne stadig er tilbageholdende i at købe kinesiske elbiler.

Se alle elbiler, der bliver produceret i Europa.

Vi anbefaler:
Se elbiler, der får topkarakter i sikkerhedstest
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Bliv klogere på opladning af elbil med ladeboks