Slut med kedelige elbiler fra Porsche
Porsche står i en udfordrende overgang til elbiler, hvor den største hurdle er at gøre dem lige så sjove, levende og aggressive at køre som de ikoniske benzinsportsvogne.
Porsche har nu ladet sig inspirere af Hyundais elbiler og giver nu udvalgte elbiler kunstige gearskift, der skal bringe sportsvognsfølelsen tilbage.
Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark
Porsche Taycan bliver den første med kunstige gearskift
Porsche forsøger at gøre køreoplevelsen i elbiler mere levende, og nu tager mærket et opsigtsvækkende skridt. Fra 2027 får elbiler fra Porsche mulighed for kunstige gearskift, inspireret af Hyundais Ioniq 5 N, erfarer onlinemediet thedrive.com. Funktionen, som Porsche selv kalder en “virtual transmission”, skal give elbilen en mere naturlig og engagerende fornemmelse bag rattet.
Ifølge interne oplysninger har Porsche allerede orienteret forhandlere om planerne. De første Taycan-modeller med virtual transmission lander i anden halvdel af 2026, og kunder kan efter planen bestille dem fra august samme år.
Gearskiftene bliver valgfri og kan slås til og fra efter behov. Ældre Taycan-modeller kan ikke funktionen via software, fordi de mangler fysiske gearskiftepadler ved rattet.
De kunstige gearskift er ikke bare en gimmick, ifølge ingeniører tæt på projektet. Porsche har allerede testet prototyper med simulerede skift, og flere testkørere beskriver oplevelsen som overraskende realistisk: “Jeg kunne ikke mærke forskel på det og en rigtig gearkasse,” fortæller en testansvarlig.
Porsches officielle præsentation af teknologien forventes i løbet af næste år.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Porsche Taycan
Er det blot en gimmick?
Kunstige gearskift i en elbil er i bund og grund en gimmick, som mange formentlig kun vil aktivere for at prøve det af og vise det frem. Test af Hyundai Ioniq 5 N har også vist, at den faktisk accelerer hurtigere, når man ikke benytter de virtuelle gearskift.
Alligevel kan funktionen få betydning, fordi den taler direkte til de bilentusiaster, der savner lyd, drama og mekanisk følelse i elbiler. Funktionen kan være med til at overbevise nogle af de skeptikere, der endnu ikke har taget springet.
Da det er Porsche vi taler om, skal man nok forvente, at den virtuelle gearkasse bliver dyrt ekstraudstyr, som kun de mest entusiastiske købere vælger til.
Se også: Priser, tilbud, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Vi anbefaler:
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027