Brussels Motor Show: Se de kommende elbiler

Brussels Motor Show 2026: Se de største elbil-nyheder fra Kia EV2, Zeekr, Leapmotor og flere. Vi giver dig overblikket over de kommende elbiler på biludstillingen i Bruxelles.

Brussels Motor Show: Se de kommende elbiler

Fra 9. januar 2026 til og med 18. januar 2026 sætter bilmessen Brussels Motor Show i Belgien endnu en gang scenen for fremtidens elbiler.

Vi giver dig et overblik over nogle af de mest spændende kommende elbiler, som får debut på bilmessen i Bruxelles.

Bemærk: Artiklen opdateres, efterhånden som nye elbiler annonceres på messen.

Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet

Nye elbiler der vises frem på Brussels Motor Show

Brussels Motor Show er en af Europas største og vigtigste biludstillinger, der hvert år i januar samler over 60 bilmærker i Belgien. Showet er kendt for at være meget publikumsvenligt og danner ofte rammen om kåringen af “Car of the Year” i Europa.

Se de mest ventede kommende elbiler, som er blevet vist frem på Brussels Motor Show 2025.

Kia EV2

Den foreløbigt største nyhed på Brussels Motor Show er Kia EV2 – en ny mini-SUV, der skal erstatte de nu udgåede fossilmodeller Rio og Stonic.

Vi håber, at bybilen EV2 kommer med det nye Android Automotive-baserede infotainmentsystem, som vil gøre bilen noget mere interessant.

Vi forventer, at Kia EV2 får en pris omkring 200.000 kr.

Se også: Seneste nyt om Kia EV2

Zeekr 7GT

Zeekr er på vej med en ny elbil, Zeekr 7GT, som er en såkaldt shooting-brake – altså en slags stationcar med coupé-træk. Den bliver vist frem 13. januar på Brussels Motor Show og vil placere sig mellem den lille SUV, X, og den noget større SUV, 7X.

I bedste fald kan elbilen få en pris fra 350.000 kr., men formentlig lidt højere end det. For den pris får man et stort 75 eller 100 kWh LFP-batteri med en ydeevne på 422 hk og en rækkevidde, der vil ligge omkring de 677 km. Og der er naturligvis lynhurtig opladning. 10-80 % er klaret på ned til 10,5 minut.

Se også: Alle elbiler fra Zeekr

Kia EV3 GT, EV4 GT og EV5 og GT

Kia har andre nyheder med på Brussels Motor Show. Elbilerne EV3, EV4 og EV5 lanceres alle i højtydende GT-udgaver.

De tre elbiler får næppe samme ekstreme ydeevne som EV6 GT, der har hele 650 hk. Vi forestiller os, at de måske kan genbruge samme drivlinje, som vi finder i en Ioniq 9 med firehjulstræk. Den yder 226 kW (307 hk), hvilket er på niveau med en elbil som Volkswagen ID.3 GTX og Cupra Born VZ, der yder 240 kW (326 hk).

Se også: Hurtig og billig Kia EV5 GT kommer i 2026

Leapmotor B03X

En anden stor nyhed bliver bybilen Leapmotor B03X, som i Kina går under navnet A10. Den bliver en lille SUV, som skal konkurrere med blandt andet Renault 4 E-Tech Electric.

Den kører 410 km på en opladning og har en længde på 4,2 meter. Den kan få en pris helt ned til 160.000 kr. og dermed blive et virkelig interessant bud på en meget billig elbil.

Se også: Alle elbiler fra Leapmotor

Citroën ELO

Citroën fremviser konceptbilen ELO, som er en mikrobus med plads til seks personer trods en længde på kun 4,10 meter.

Elbilen gentænker kabinen som et multifunktionelt rum til hvile, leg og arbejde. Trods sin beskedne længde rummer den seks personer og kan forvandles til både soveværelse, biograf og kontor. Med flytbare sæder og drejbart førersæde udfordrer ELO rammerne for moderne mobilitet.

Se også: Alle elbiler fra Citroën

Ny Opel Astra Electric

Opel fremviste for nylig en ny og opdateret udgave af hatchbacken Astra og stationcaren Astra Sports Tourer. Den bliver nu vist frem på Brussels Motor Show.

Elbilerne får marginalt længere rækkevidde og en opdateret front, men ellers er der ikke meget nyt at komme efter.

Se også: Opels nye elbil er forældet fra start

Opel Corsa GSE Vision Gran Turismo

Konceptbilen Opel Corsa GSE Vision Gran Turismo bliver også vist frem på Brussels Motor Show.

Opel Corsa GSE Vision Gran Turismo er en ekstrem konceptbil skabt specifikt til det virtuelle univers. Med et aggressivt design og avanceret aerodynamik viser den Opels vision for fremtidens sportslige elbiler. Selvom den er født i digitale racerløb, fungerer den som et dristigt udstillingsvindue for GSe-mærkets teknologiske og visuelle retning.

Se også: Alle elbiler fra Opel

Alle bilmærker på Brussels Motor Show

  • Abarth
  • Aixam
  • Alfa Romeo
  • Alpine
  • Audi
  • BAIC
  • Bentley
  • BMW
  • Bugatti
  • BYD
  • Citroën
  • Cupra
  • Dacia
  • DFSK
  • DS Automobiles
  • F-150
  • Fiat
  • Firefly
  • Ford
  • Forthing
  • Foton
  • Honda
  • Hyundai
  • Isuzu
  • Jaecoo
  • Jeep
  • KGM
  • Kia
  • Lamborghini
  • Lancia
  • Leapmotor
  • Lexus
  • Livan
  • Lotus
  • Maserati
  • Maxus
  • Mazda
  • Mercedes-Benz
  • MG
  • Micro
  • mini
  • Mitsubishi
  • Nio
  • Nissan
  • Omoda
  • Opel
  • Peugeot
  • Polestar
  • Porsche
  • Renault
  • Rimac
  • Seat
  • Skoda
  • Skyworth
  • Smart
  • Subaru
  • Suzuki
  • Tesla
  • Toyota
  • Volkswagen
  • Xpeng
  • Zeekr

Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet
Disse elbiler er Bedst i Test
Priser på de billigste elbiler i Danmark