Porsche fortryder elbil

Porsche indrømmer nu, at det var en stor fejltagelse af udvikle den nye Macan som ren elbil. Porsche melder om et fornyet sats på benzinmotorer.

Porsche fortryder elbil

Porsche indrømmer nu officielt, at beslutningen om at gøre den nye generation af den populære Macan til en ren elbil var et strategisk selvmål.

Fremover kommer vi til at se Porsche skifte fokus tilbage til benzinmotorer, men elbilerne er ikke droppet helt endnu.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Porsche trækker i land: Den nye Macan var en fejl

Den tidligere topchef for Porsche, Oliver Blume, erkender i et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, at de fejlvurderede markedet. Da beslutningen blev taget i 2019, så fremtiden rent elektrisk ud, men i dag er virkeligheden en anden. Efterspørgslen på luksus-elbiler køler af, og kunderne holder fast i forbrændingsmotoren, lyder det.

”Vi tog fejl med Macan,” lyder den opsigtsvækkende indrømmelse. Set i bakspejlet skulle Porsche have lavet Macan i både el- og benzinudgaver, siger Oliver Blume.

Porsche har dog allerede en redningsplan klar. For at rette op på ”fejltagelsen” lancerer mærket senest i 2028 en ny kompakt SUV med benzin- og hybridmotorer. Den vil blive bygget på samme platform som Audi Q5, men den får ikke navnet Macan. Porsche ønsker nemlig at holde de to teknologier skarpt adskilt.

Kursændringen stopper ikke her, hvor også de kommende 718-sportsmodeller (Cayman, Boxster og andre modeller), der ellers var dømt til at blive lydløse elbiler, får nu lov til at beholde forbrændingsmotoren i forskellige hybrid-versioner.

Porsche er i gang med at ombygget deres nye rene elbilplatform til sportsvognene, så de omdannes til en hybridplatform.

Porsche selv siger, at de har lyttet til kunderne, og benzinmotoren lever videre lidt endnu hos det tyske sportsvognsmærke.

Se også: Sammenlign priser og egenskaber for alle elbiler

Porsche kæmper med at finde sig selv

Overgangen til elbiler handler dog om mere end blot manglende salg, for Porsche har svært ved at finde sin vej som luksusmærke i en ny virkelighed. Mærket er bygget på motorlyd, håndværk og en følelse af uovervindelighed, men i elbilsæraen er disse styrker svære at oversætte.

I dag kan en almindelig familie-elbil matche en Porsches acceleration, og til under det halve af prisen. Når teknologisk overlegenhed og rå kraft bliver hvermandseje, devalueres Porsches status lynhurtigt. Porsche dog uden tvivl stadig et brand, men det er ikke nok.

At trække sig tilbage fra de rene el-planer ligner derfor i praksis en erkendelse af, at det ikoniske navn alene ikke længere er nok til at retfærdiggøre prisen i et marked, hvor Porsche virker nærmest stillestående i sammenligning med de nye digitale giganter.

Se også: Alle premium elbiler i Danmark

Bedste elbiler?

Porsche laver nogle fantastiske elbiler ,og nogle af de absolut bedste i premium-klassen. Her kan du se alle de bedste elbiler i Danmark.

Vi anbefaler:
Alle elbiler fra Porsche i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Se alle elektriske sportsvogne
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028