Overraskende måling efter 265.000 km: Batteriet var som nyt
Mange frygter, at elbilens dyre batteri hurtigt mister pusten, men en ejer har netop modbevist alle fordomme. Efter 265.000 kørte kilometer på vejene har batteriet mere end 90 procent kapacitet – resultatet har overrasket selv producenten bag bilen.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Elbilen havde 94,5 % batterikapacitet efter 265.000 km
Ejeren af denne elbil, Mr. Feng, har tilbagelagt en afstand, der svarer til at køre jorden rundt mere end seks gange på blot halvandet år. Med et gennemsnit på 600 kilometer om dagen har bilen været under et pres, som de færreste privatbiler nogensinde kommer i nærheden af.
Da han for nylig kørte forbi servicecentret for at få tjekket batteriets sundhedstilstand (State of Health), var hans egen forventning en mærkbar degradering efter den intensive brug.
Resultatet var dog alt andet end nedslående, hvor batteriet viste en resterende kapacitet på hele 94,5 procent, skriver carnewschina. Der er tale om den opsigtsvækkende Xiaomi SU7, som er tech-gigantens første elbil nogensinde.
Med en batteripakke på 94,3 kWh har bilen teoretisk gennemgået over 500 fulde ladecyklusser, men en kombination af moderne batteriteknologi, avanceret batteristyring og ejerens lademønstre er slitagen altså minimal, hvilket er langt bedre end de fleste garantier overhovedet lover.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Ingen tegn på træthed i resten af bilen
Det er ikke kun batteriet, der imponerer. Rapporten fra servicecentret afslørede også, at bilen stadig kører på sine originale bremseklodser, hvilket vidner om en yderst effektiv regenerering.
Mr. Feng stopper dog ikke her, for hans næste mål er at nå 600.000 kilometer inden for de første tre år. Det bliver interessant at følge udviklingen frem mod treårs-mærket. Normalt degraderer batterier hurtigst i begyndelsen af deres levetid, før slitagen aftager og kurven flader ud.
Konklusionen er den samme som i tidligere store undersøgelser: Der er ingen grund til at frygte for batteriets levetid, da det holder langt længere end forventet.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Garanti på elbiler
Det fleste elbiler kommer med en batterigaranti på 8 år eller 160.000 km med mindst 70 % batterikapacitet tilbage, men nogle tilbyder en længere serviceaktiveret garanti. Her kan du få overblikket over garantier på elbiler.
Vi anbefaler:
Se elbiler, der får topkarakter i sikkerhedstest
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Bliv klogere på opladning af elbil med ladeboks
Gør dit hjem smart uden dyre abonnementer