Polestars vilde offensiv: Fire nye elbiler på vej

Polestar ryster nu elbilmarkedet med en massiv modeloffensiv. Fire nye modeller lander frem mod 2028, herunder en ny prisbillig SUV og efterfølgeren til Polestar 2.

Polestars vilde offensiv: Fire nye elbiler på vej

Polestar har netop løftet sløret for en historisk modeloffensiv, der skal sende hele fire nye elbiler på gaden inden for de næste tre år. Det markerer en aggressiv satsning på alt fra rendyrket luksus til mere prisvenlige segmenter.

Se også: Alle elbiler fra Polestar i Danmark

7’eren bliver Polestars billigste

Den måske mest spændende nyhed for mange danskere er Polestar 7, som er planlagt til lancering i 2028.

Det bliver en kompakt SUV, der sigter direkte efter det største elbilsegment i Europa.

Selvom mange har spekuleret i, om det blot er en variant af den populære Volvo EX30, er sandheden en anden. Polestar 7 bliver nemlig bygget på Volvos helt nye SPA3-platform, som er en generation nyere end teknologien i EX30.

Bilen skal produceres på en ny fabrik i Slovakiet og vil benytte avanceret teknologi som mega-casting og cell-to-body batteri-integration. Det betyder, at Polestar 7 får sit eget unikke fokus på sportslige køreegenskaber og performance, selvom den deler teknisk fundament med den nye Volvo EX60.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Volvo EX30

Polestar 7 forventes at blive mærkets billigste elbil til dato, hvilket vil gøre det luksuriøse univers tilgængeligt for en langt bredere gruppe af bilkøbere.

Se også: Disse elbiler kommer i 2026, 2027 og 2028

Polestar 5 og en ny variant af bestselleren

Ny kan man diskutere om den er, men Polestar bliver i år klar til de første leveringer af den store Polestar 5 til sommer.

Der er tale om en stor og luksuriøs Grand Tourer (GT) med lovende specifikationer, som bliver mærkets teknologiske flagskib.

Polestar 5

Kort derefter følger en ny og forbedret udgave af Polestar 4, som er en stor SUV i et elegant coupé-design. Denne model er skabt til børnefamilier, der ønsker både masser af plads og en dynamisk køreoplevelse.

Polestar 4

Arvtageren til den danske favorit

I starten af 2027 tager Polestar næste store skridt med lanceringen af den helt nye generation af Polestar 2.

Den nuværende udgave er i dag bilmærkets absolut mest populære model i Danmark, og derfor er forventningerne til den nye sedan/fastback tårnhøje.

Se også: Hvad koster de billigste elbiler i Danmark?

Polestar 2. Foto: Mobilsiden.dk

Den nye model skal bygge videre på det fundament, der for alvor satte mærket på det danske landkort, men med ny teknologi og længere rækkevidde.

Vi anbefaler:
Stor test: Her er de bedste sedaner
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
Få den helt rigtige elbilforsikring
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet