Ford giver elbilerne en totalforvandling
Ford har indset, at vejen frem ikke er større batterier, men smartere ingeniørkunst. En helt ny video fra den amerikanske bilproducent afslører nu, hvordan de genopfinder bilen fra bunden for endelig at knække priskurven og vinde tabte markedsandele tilbage.
Se også: Alle elbiler fra Ford i Danmark
En totalforvandling af selve fundamentet
Ford har kastet de gamle tegninger i skraldespanden og startet helt forfra med deres nye projekt kaldet “Bounty Hunters”. Her er fokus skiftet fra rå batterikapacitet til ekstrem effektivitet. Den primære grund til dette er, at batterier i elbiler i dag udgør omkring 40 procent af en elbils samlede pris. Store batterier gør elbiler dyrere.
Ved at samarbejde med eksperter fra Formel 1-verdenen har Ford udviklet en aerodynamik, der er 15 procent bedre end hos de nærmeste konkurrenter, påstår de. Det betyder i praksis, at de kommende biler kan køre væsentligt længere på mindre strøm, hvilket gør det muligt at bruge mindre batteripakker og dermed sænke salgsprisen markant for den almindelige forbruger.
Se også: Disse elbiler gør det bedst i test
Slut med tusindvis af unødvendige dele
Den største forvandling findes dog gemt inde i selve bilens konstruktion. Ford skifter nu til enorme aluminiumsstøbninger, som erstatter hundredvis af smådele med blot to store elementer.
Det fjerner tusindvis af skruer, samlinger og svejsninger, hvilket både øger den samlede kvalitet og gør produktionen lynhurtig på fabrikken.
Samtidig opgraderes det elektriske system til 48 volt, hvilket har gjort det muligt at fjerne over en kilometer ledninger og spare mange kilo i vægt. Resultatet er en generation af elbiler, der er lettere, smartere og billigere at producere end nogensinde før.
Se også: Se garantien på alle elbiler i Danmark
Kniven for struben efter gigantisk milliardtab
Den teknologiske satsning kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ford kæmper en desperat kamp for overlevelse på elbilmarkedet. Bilgiganten har netop meldt om et svimlende tab på cirka 130 milliarder kroner i USA, hvor svigtende efterspørgsel og ændrede politiske vinde under præsident Donald Trump har tvunget koncernen til at trække i nødbremsen.
Krisen kradser også dybt i Europa, hvor fabrikken i Köln er ramt af massive fyringsrunder, der sammenlagt koster 5.000 medarbejdere jobbet. Den nye platform er derfor langt mere end blot en teknisk opgradering, men det er Fords chance for at vende skuden og sikre sig en fremtid på et hurtigt voksende elbilmarked.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler klarer sig Bedst i Test
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028