Uvirkelig og vanvittig ny elbil lanceret

Xiaomi har netop løftet sløret for deres mest ekstreme elbil til dato. Med et vildt design og banebrydende teknologi udfordrer den de vildeste biler i dag.

Uvirkelig og vanvittig ny elbil lanceret

Xiaomi fortsætter deres stormløb mod bilmarkedet. Efter de store succeser med sedanen SU7 og SUV-modellen YU7, der er nogle af de mest eftertragtede elbiler i Kina, har elektronikgiganten nu præsenteret deres første elektriske hyperbil

Den nye elbil efterlader med sin vilde design og præstationer konkurrenterne i støvet – men indtil videre er den kun en prototype.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Et design der trodser virkeligheden

Det, der gør den nye hyperbil fuldstændig uvirkelig, er kombinationen af et ekstremt futuristisk ydre og en dyb teknisk seriøsitet – og så ikke mindst, at den lige nu kun findes til PlayStation-spillet Gran Turismo 7 og i en prototype, der findes i virkeligheden.

Xiaomi hyper-elbil. Foto: Mobilsiden.dk

Det er under præsentationen af den ganske tydeligt, at der er lagt utallige timer bag udviklingen af bilen, som giver et glimt ind i fremtiden, også selvom den lige nu kun er digital.

Formålet har været at opnå den absolut optimale aerodynamik og nogle køreegenskaber, der kan matche de hurtigste biler i verden.

Et eksempel på dette er, at hjulene er designet således, at hjulkapslerne ikke drejer rundt, når bilen er i fart. Designet på dem betyder, at de er med til at øge bilens aerodynamik og tilmed skabe downforce.

Se også: De mest ventede nye elbiler i 2026

Xiaomi hyper-elbil. Foto: Mobilsiden.dk

Det er ikke bare en pæn skal, men en maskine, hvor alle detaljer er fintunet til mindste millimeter, lød det til præsentationen.

Selvom bilen virker som noget fra en fjern fremtid, så kender vi Xiaomi godt nok til at vide, at de er skøre og ambitiøse nok til potentielt at gøre denne vilde drøm til en kommerciel virkelighed en dag.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Xiaomi hyper-elbil. Foto: Mobilsiden.dk

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Fra PlayStation-skærmen til asfalten

Bilen er oprindeligt skabt til PlayStation-spillet Gran Turismo 7, hvilket forklarer de nærmest overjordiske proportioner. Men i modsætning til mange andre digitale koncepter, så findes denne bil faktisk i den virkelige verden.

Xiaomi har nemlig bygget en ægte prototype af den vilde hyperbil, som de viser frem for hele verden på MWC-messen i Barcelona i de kommende dage.

Xiaomi hyper-elbil. Foto: Mobilsiden.dk

Selvom du ikke kan gå ud og købe bilen hos en forhandler lige nu, så er den alligevel tilgængelig for alle fartglade sjæle.

Hvis du har spillet på din konsol derhjemme, kan du nemlig allerede nu sætte dig bag rattet og mærke, hvad Xiaomis ingeniører har præsteret i den digitale simulation.

Se også: Se elbiler, der får topkarakter i sikkerhedstest

Xiaomi teasede for europæisk elbil-ekspansion

Samtidig med den vilde afsløring af hyperbilen teasede Xiaomi for deres kommende ekspansion på det europæiske marked.

Ved præsentationen i Barcelona nøjedes de nemlig ikke med at vise koncepter, men fremviste også de potente Xiaomi YU7 Max og SU7 Ultra for det fremmødte publikum.

Xiaomi YU7 Max. Foto: Mobilsiden.dk

Selvom hyperbilen stjal overskrifterne, er det disse modeller, der skal bane vejen for elektronikgigantens indtog på vores breddegrader.

Xiaomi har tidligere meldt ud, at deres elbiler forventes at lande i Europa i 2027, og med fremvisningen af de to topmodeller på europæisk jord føles den tidsplan nu mere konkret end nogensinde før.

Se også: Xiaomi: Innovativ smart home-teknologi

Xiaomi SU7 Ultra. Foto: Mobilsiden.dk