Porsches allerede vanvittige SUV får et coupé-boost

Porsche løfter sløret for Cayenne Coupé Electric med op til 1.156 hk, længere rækkevidde og et endnu skarpere design. Er det her den ultimative elektriske SUV?

Porsches allerede vanvittige SUV får et coupé-boost

Porsche udvider nu deres elbil-program med en ny udgave af Cayenne Electric, nemlig en coupé, der med sig bringer opgraderinger.

Den nye model kombinerer et mere aggressivt design med tekniske forbedringer, der både øger rækkevidden og de i forvejen ekstreme præstationer.

Se også: Alle elbiler fra Porsche i Danmark

Cayenne Coupé Electric er endnu mere sportslig

Den nye Cayenne Coupé Electric adskiller sig fra standardversionen med en blødt faldende taglinje og en mere sportslig attitude fra A-stolpen og bagud.

Den adaptive bagspoiler og de præcise linjer giver bilen et udtryk, der sender tankerne mod den ikoniske Porsche 911. Designet er dog ikke kun for øjets skyld, for den forbedrede aerodynamik har reduceret luftmodstanden.

Porsche Cayenne Coupé Electric

Det betyder, at rækkevidden er øget til 699 kilometer, der giver en mindre forbedring på 18 kilometer i forhold til den almindelig Cayenne.

Lige som den almindelige Porsche Cayenne kan Coupéen præstere op til 1.156 hestekræfter, lynopladning op til 400 kW, 1.347 liter i bagagerummet og ikke mindst trækker den op til 3,5 tons på krogen.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Vanvittige kræfter til familien

Knap 1.200 hk i en familie-SUV er fuldstændig vanvittigt, men vi må sige, at den nye coupé-udgave af Cayenne ser fremragende ud. Den lavere profil og de brede skuldre giver bilen en visuel pondus.

Porsche beviser her, at man sagtens kan forene praktisk familiecruiser med sportsvogns-DNA i den elektriske tidsalder.

Havde jeg allerede bestilt den almindelige Cayenne, ville jeg nok græde en lille tåre, for coupé-versionen ser fantastisk ud.

Porsche Cayenne Coupé Electric

Se også: Disse elbiler klarer sig Bedst i Test

Priser på Cayenne Coupé Electric

Drømmen om en elektrisk Porsche kræver dog en solid økonomi, da priserne i Danmark starter fra 1.119.900 kr. for basismodellen.

Den vanvittige Turbo-udgave sniger sig op på 1.874.900 kr. – og så kommer udstyret derudover.

Der er dog stadig gode alternativer, der er lidt mere prisoverkommelige, som BMW iX3, Mercedes-Benz GLC EQ og Volvo EX60, som jeg personligt ville overveje også.

Selvom de ikke rammer samme ekstreme niveau af luksus og voldsom kraft, tilbyder de en stærk og ultramoderne pakke familier, der har råd til lidt ekstra luksus.

Se også: Se alle elektriske sportsvogne

Vi anbefaler:
De seneste elbilteknologier
Hvad koster Danmarks billigste elbil?
Se alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028