Ny MG4 Electric i Danmark: Endnu mere elbil for pengene

MG hæver med den nye MG4 Eletric barren for, hvor meget elbil man får for lige over 200.000 kr. På trods af det, får den det svært i Danmark.

Ny MG4 Electric i Danmark: Endnu mere elbil for pengene

MG har netop løftet sløret for en opdateret udgave af deres populære MG4 Electric. Med store opgraderinger i kabinen og skarpe priser er den kinesiske hatchback klar til at tage kampen op mod de europæiske giganter.

MG4 Electric ser meget lovende ud, men på trods af det, bliver det en nærmest umuligt opgave for MG.

Se også: Se alle elbiler fra MG i Danmark

Vildt meget elbil for pengene i MG4 Electric

Den nye MG4 Electric har fået en stor overhaling. Nu præsenterer den sig som en mere moderne hatchback med et markant sportsligt design, der gemmer på en overraskende rummelig kabine.

Det gør den til et oplagt valg for den mindre familie, der søger en praktisk og velkørende elbil, der også passer godt til livet i byen.

MG4 Electric

Den nye MG4 Electric er forbedret med ny kabine og fysiske knapper til klima og lyd, mens batteripakkerne på 64 og 77 kWh sikrer rækkevidder på helt op til 545 kilometer.

En opladning fra 10-80 procent klares på ned til 25 minutter, og så er den spækket med udstyr og et nyt infotainmentsystem med trådløs Apple CarPlay og Android Auto som standard.

MG4 Electric

I et marked fyldt med konkurrenter som Volkswagen ID.3 Neo, Cupra Born og Renault Megane E-Tech Electric, skiller MG4 sig ud ved at tilbyde en betydeligt lavere pris og et mere omfattende udstyrsniveau.

Her får køberne ganske enkelt mere elbil for pengene sammenlignet med de dyrere europæiske alternativer.

MG4 Electric

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

En hård kamp mod de europæiske mærker

Den første generation af MG4 Electric herhjemme var en rigtig god bil, der især imponerede os med sine køreegenskaber og pladsudnyttelse.

Den nye version er meget forbedret, og vi er overbeviste om, at den er blandt de absolut bedste i prisklassen lige nu.

Men med det sagt, så får MG4 det sandsynligvis svært i Danmark. Det skyldes i høj grad dens kinesiske ophav, da mange herhjemme stadig foretrækker trygheden i et mærke som Volkswagen, Skoda eller Toyota.

Netop Volkswagen og Skoda er desuden på trapperne med deres nye elbiler til 200.000 kroner. Selvom disse modeller er mindre end MG4, tror vi, at de helt kommer til at overdøve MG, når de rammer markedet.

Dog er MG stadig det mest populære kinesiske elbilmærke i Danmark gennem tiden og MG4 Electric er deres mest populære model.

Se også: Alle kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Overblik over priser og varianter

Modelprogrammet for den nye MG4 Electric er overskueligt og skarpt prissat. Det starter med Premium Long Range til 219.999 kroner, som giver en rækkevidde på op til 452 kilometer.

Hvis du har brug for at køre længere, findes Premium Extended Range til 234.999 kroner med hele 545 kilometers rækkevidde.

Er det derimod fart og power, du drømmer om, kan topmodellen XPOWER med 435 hestekræfter og firehjulstræk erhverves for blot 249.999 kroner.

Vi anbefaler:
Sammenlign specifikationer og priser på alle bybiler
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler