Apple og Google tæt alliance: I kamp mod EU
Der er intet her i verden, der kan skabe fælles front hos private selskaber som en god omgang EU-krav, men sjældent har man set Apple og Google i fælles front.
Se også: Disse er årets bedste smartphones
Fælles front mod EU’s krav
Under de nye DMA-regler (Digital Markets Act) kræver EU, at tredjeparts AI-tjenester skal have præcis samme adgang til Android-systemet, som Googles egen Gemini har.
Det lyder umiddelbart som en god nyhed for konkurrencen, men i et officielt svar til EU støtter Apple nu Google og advarer om, at kravene kan få alvorlige konsekvenser for brugernes sikkerhed.
EU’s rationale er det, at med den hurtige udvikling af AI, særligt på mobile enheder, er det vigtigt at holde udviklingen og mulighederne lige for alle.
Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026
Frygt for privatliv og sikkerhed
Apples hovedargument er, at hvis fremmede AI-assistenter får fuld adgang, kan de potentielt læse dine mails, se dine billeder og overvåge din kalender. Det skaber ifølge Apple “dybe risici for brugernes privatliv”.
Apple kritiserer Kommissionen for at erstatte Googles ingeniørfaglige vurderinger med politiske beslutninger, der er truffet på under tre måneder.
Se også: Sammenlign pris og kvalitet på iPhones
En kamp for egne interesser?
Det er ingen hemmelighed, at Apple har og har haft deres egne kampe med EU, så det er nok ikke på grund af et amerikansk broderskab, at Apple nu bakker Google op.
Ved at støtte Google i denne sag, forsøger Apple sandsynligvis at skabe en præcedens, der kan beskytte deres egen platform mod lignende indgreb fra de europæiske myndigheder i fremtiden.
Som forbruger kan det være svært at vurdere, hvad der er det rigtige standpunkt. På den ene side er privatlivet essentielt for vores digitale liv. På den anden side har vi set konsekvenserne af monopoler på teknologi, der eksempelvis gør os dybt afhængige af amerikanerne.
Se også: De absolut bedste iPhones