Det har i årevis været en frustrerende oplevelse at skifte Android-telefon, hvor mange filer og indstillinger ofte gik tabt i processen.
Apple har længe tilbudt en langt mere komplet sikkerhedskopiering på iPhone, men nu tager Google endelig et afgørende skridt for at lukke hullet.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefonerSlut med tabte dokumenter og downloadede filer
Med en ny opdatering udruller Google funktionen “Dokumenter” til Android-sikkerhedskopiering. Det betyder, at dine lokalt gemte filer – som for eksempel PDF-filer, regneark og andre dokumenter gemt i Download-mappen – nu automatisk kan sikkerhedskopieres i skyen via Google Drev.
Sikkerhedskopieringen samles i en særlig mappe på Google Drev, hvor dine filer krypteres sikkert under overførslen.
Læs ogsåSeneste nyheder om Android og iOSSådan kommer du i gang
Funktionen udrulles i øjeblikket bredt via den seneste opdatering af Google Play-tjenester.
Du finder indstillingen på din enhed under menuen for sikkerhedskopiering i indstillingerne ved at gå til Indstillinger > Konti og sikkerhedskopiering > Google-sikkerhedskopiering > Dokumenter.
Vær dog opmærksom på, at de gemte filer tæller med i dit samlede lagerforbrug på din Google-konto.
Læs ogsåNu er det ekstremt let at skifte fra iPhone til Android

