Renault 5 E-Tech har fået en finpudsning af franskmændene, som giver den populære bybil et nøk opad på flere parametre.
Forbedringer af bilens bund samt nye sidespejle har optimeret aerodynamikken og givet bedre effektivitet.
Længere rækkevidde gennem optimeringer
Opdateringerne betyder, at udgaven med det store batteri på 52 kWh og 150 hestekræfter får øget rækkevidden fra 410 til 430 kilometer. Har man udgaven med 40 kWh batteri og 120 hestekræfter, stiger rækkevidden en smule fra 312 til 315 kilometer.
I andre dele af Europa introduceres der også en ny Five-indstigningsmodel med 110 hestekræfter, et nyt LFP-batteri på 36,5 kWh og en rækkevidde på op til 305 kilometer. Denne model får desuden tilføjet DC-lynopladning som standard – noget den ikke havde før. Denne variant sælges dog slet ikke i Danmark.
Importøren RN Nordic har tidligere oplyst, at varianten med LFP-batteri først lander på det danske marked sidst i 2027. Vi forventer dog at se denne lille opdatering til Renault 5 E-Tech tidligere end det.
Vi har kontaktet importøren RN Danmark for at blive klogere på, hvornår vi får den opdaterede Renault 5 at se herhjemme.
Læs ogsåSeneste nyheder om RenaultKabine og teknologi får et løft
Udover rækkevidden introducerer Renault en række friske designmuligheder. Modelprogrammet udvides med karrosserifarven Flame Red samt nye muligheder for taglinjer i kontrastfarver og fælge i guldlook.
I kabinen skiftes det gule indtræk i Iconic-udstyret ud med en mere afdæmpet spættet blå nuance.
På den teknologiske side skiftes køretilstanden MySense ud med et nyt Smart-system, der automatisk tilpasser køreindstillingen efter din kørestil.
Mobilopladningen klares nu via en trådløs Qi2-oplader med aktiv køling, og OpenR Link-infotainmentsystemet opgraderes med Google Gemini.
AI-chatbotten fungerer som en mere naturlig samtalepartner, hvor du kan afbryde midt i en sætning eller skifte sprog undervejs.
Læs ogsåFind elbilen til dit behov







