Face ID har længe været en af de bedste måder at låse mobilen op på. Men på den nye iPhone 18 Pro melder de allerførste købere nu om mærkbare udfordringer, når mobilen skal låses op.
Det kunne tyde på, at den nye teknologi i iPhone 18 Pro-modellerne spænder ben for Face ID.
Derfor fungerer Face ID anderledes i år
På tidligere iPhone-generationer har Face ID udelukkende benyttet et infrarødt kamera og en projektor, som har haft helt frit udsyn i toppen af skærmen. Det skabte en præcis 3D-opmåling af ansigtet helt uafhængigt af det omgivende lys.
På iPhone 18 Pro har Apple derimod flyttet det infrarøde kamera ind under selve skærmpanelet for at reducere pladsen i toppen.
Fordi lyset dæmpes på vej gennem displayets lag, kan det infrarøde kamera ikke længere se ansigtet lige så skarpt.
Apple har derfor været nødt til at lade det almindelige frontkamera hjælpe til med 2D-billeder, som kombineres med de infrarøde data via software for at bekræfte brugerens identitet.
Læs ogsåSeneste nyheder om Android og iOSBøvl i mørket og problemer med panserglas
Netop den ændring skaber nu debat. Flere tidlige ejere af iPhone 18 Pro beretter, at Face ID reagerer langsommere og ofte fejler helt, hvis man befinder sig i et mørkt soveværelse, hvor frontkameraet mangler lys.
Samtidig oplever visse ejere massive problemer, hvis de monterer skærmbeskyttelse, som tilsyneladende blokerer det underliggende kameras udsyn.
Det kunne desværre godt tyde på, at Apple i søgen på at gøre Dynamic Island mindre har gjort Face ID dårligere, hvilket vi mener ville være yderst uheldigt for en funktion, der ellers bare har fungeret upåklageligt i årevis.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefonerEr problemet reelt eller et isoleret fænomen?
Vi slår dog koldt vand i blodet lidt endnu. Det er indtil videre kun et fåtal af iPhone 18 Pro-brugere, der melder om deres oplevelser.
Vi må vente og se, når flere skifter til iPhone 18 om problemet for alvor er stort og udbredt, eller om Apple blot skal finpudse algoritmerne i de kommende iOS-opdateringer.
Læs ogsåSpar mange penge på iPhone 18 Pro Max her