Selvom elbiler ikke har et udstødningsrør og brændstofmotorer, er de ikke helt emissionsfri.
Det vil et hollandsk studenterhold nu ændre på med konceptbilen Ventra, der aktivt opfanger sine egne forurenende partikler under kørslen.
Den usynlige forurening fra elbiler
Når vi taler om forurening fra moderne elbiler, handler det ikke længere om sod og kvælstofilter, men om dæk- og bremsestøv samt vejslid.
De mikroskopiske partikler hvirvles op i luften, kan potentielt trænge dybt ned i lungerne og øge risikoen for hjertekarsygdomme.
Her har elbiler en ulempe, for de store batterier gør dem betydeligt tungere end traditionelle fossilbiler. Det øgede tryk mod asfalten og det kontante moment slider mærkbart hurtigere på gummiet, hvilket øger mængden af udledte mikropartikler.
Læs ogsåSeneste nyheder om elbilteknologiSuger partiklerne til sig med statisk elektricitet
Det er netop den udfordring, konceptet Ventra forsøger at løse.
I stedet for traditionelle filtre, der hurtigt stopper til, benytter bilen et elektrostatisk opsamlingssystem.
Luften omkring hjulkasserne ledes forbi en enhed, der giver de mikroskopiske støvpartikler en elektrisk ladning, så de automatisk tiltrækkes af en jordet metalplade.

Ifølge holdets computersimuleringer kan systemet opfange helt op til 42 procent af partiklerne ved bykørsel og omkring en fjerdedel ved landevejshastigheder.
Pladerne kan efterfølgende støvsuges eller skylles rene, hvorefter det opsamlede materiale kan genanvendes.
Læs ogsåGuides og tips til valg af elbilGiver god mening, men bliver nok ikke til noget
Idéen giver fantastisk god mening, især i tætbefolkede storbyer og set i lyset af de kommende Euro 7-miljøkrav, som for første gang stiller grænser for netop dæk- og bremseslid.
Alligevel er det min vurdering, at det næppe er en teknologi, vi kommer til at se i elbiler i en nær fremtid.
Bilproducenterne kæmper i øjeblikket en benhård overlevelseskamp på helt andre parametre. Lige nu er der vidt og bredt mere fokus på at spytte nye modeller ud, få priserne længere ned, forbedre rækkevidden og hurtige ladehastigheder – og knap så meget på at gøre elbilerne marginalt mere miljøvenlige, end de i forvejen opfattes som.
Læs ogsåSeneste salgstal for elbiler i Danmark (september 2026)