Regeringen vil give et socialt tilskud til elbiler for danskere med lave indkomster uden for de store byer.
Aftalen er landet som en del af finansloven for 2027 mellem regeringen, Enhedslisten og Alternativet. Formålet er at hjælpe bilister væk fra gamle fossilbiler og over i en elbil.
Et nærmere kig på tallene og udenlandske erfaringer afslører dog flere alvorlige faldgruber i modellen.
450 millioner kroner afsat fra 2028
Konkret afsættes der 150 millioner kroner årligt fra 2028 til 2030. Pengene skal primært bruges til at sænke den månedlige ydelse på en leaset elbil for lavindkomstgrupper i landdistrikterne.
Samtidig vil regeringen søge ekstra midler fra EU’s Sociale Klimafond for at udvide rammen. Den endelige model og de præcise indkomstgrænser skal først forhandles på plads frem mod midten af 2027.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerPuljen rækker kun til få tusinde biler
På papiret lyder 450 millioner kroner af meget, men i praksis rækker beløbet ikke langt. Puljen skal nemlig også dække både administration og statens afledte afgiftstab.
Giver man mellem 30.000 og 45.000 kroner i støtte per bil over tre år, er der kun penge til mellem 3.000 og 5.000 elbiler om året på landsplan.
Uden EU-midler risikerer puljen at blive revet væk på få dage, ligesom vi så det i Frankrig, hvor budgettet eksploderede.
Læs ogsåAlle elbiler sorteret efter pris med de billigste førstPrivatleasing gemmer på dyre fælder
Det danske udspil fokuserer ensidigt på leasing for at undgå, at folk køber bilen med tilskud og sælger den videre med profit.
Men netop privatleasing er notorisk kendt for uforudsete efterregninger ved aflevering for ridser, stenslag og overkørte kilometer. 22 procent af alle afleverede leasingbiler giver en regning på 5.000-10.000 kroner, og 28 procent får en regning på 10.000-20.000 kroner.
For en familie med en stram økonomi kan frygten for en efterregning på 15.000 kroner ved aflevering være en dealbreaker.
Samtidig kræver danske leasingselskaber en stram kreditgodkendelse, hvilket risikerer at sortere målgruppen fra allerede ved skranken.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovSvenske tal udfordrer den danske model
Regeringen henter inspiration fra Sverige, men tallene derfra taler deres tydelige sprog. I den svenske ordning har hele 87 til 89 procent af de godkendte ansøgere valgt at købe en ny eller brugt elbil frem for at lease.
Samtidig har over halvdelen af de svenske ansøgere fået afslag på grund af uigennemskuelige regler om adresse og indkomst.
Hvis den danske ordning skal blive en reel succes frem for et symbolsk udstillingsvindue, kræver det både adgang til køb af brugte elbiler og et opgør med skrappe leasingkrav.
Spørgsmålet er dog, om problemet når at løse sig selv, inden ordningen træder i kraft i 2028. EU arbejder nemlig på et helt nyt bilsegment for små og markant billigere elbiler med færre sikkerhedskrav, som kan presse priserne så langt ned (omkring 100.000 kroner), at helt almindelige lavindkomstfamilier får råd til en elbil uden statslige tilskudspuljer.
Læs ogsåSammenlign to elbiler