Apple Music Android: Nu kan du gemme al musikken lokalt
Streaming af musik kan hurtige opsluge hele din månedlige datapakke – derfor kan det være en god idé at spare lidt på datatrafikken ved at hente en offline-kopi af din favoritnumre.
Det tærer godt nok på lagerpladsen, men bruger du Apple Music på en Android-mobil med et plads til et micro-SD kort, kan du med seneste opdatering, gemme filerne lokalt på telefonen. Det skriver the Verge.
Det betyder, at du reelt set, kan proppe hele musiksamlingen, og lidt til, på et 128GB micro-SD kort til omkring et par hundrede kroner. Så skulle datapakken og mobilens sparsomme lagerplads være fredet.
Se også: Spotify snart klar med ny videotjeneste
Apple Music app’en er fortsat i beta siden lanceringen i november, men kan hentes frit på Googles Play Store. Det er gratis at tilmelde sig i de første tre måneder, hvorefter prisen stiger til 99 kr./måned.
Benytter du dig af andre streaming-tjenester såsom Spotify eller Deezer kan disse også gemme musikken offline, hvis du rydder cachen og indstiller lagerpladsen til at være SD-kortet under indstillinger.