LG V10 med dobbeltskærm på vej til Danmark
Er du på udkig efter en smartphone som kan lidt mere end hvad de andre kan præstere har LG et snart et interessant bud på et nyt flagskib på vej til Norden.
Med V10 forener LG nemlig high-end specifikationer med et ualmindeligt robust ydre. Telefonen er hærdet af en rustfri stålkonstruktion og beskyttet af gummieret plast som sikrer et godt greb om den store telefon. V10 overholder MIL-810G standarden for stødsikkerhed hvilket gør den langt mere slagfast end øvrige smartphones.
Udover at være ekstra hårdfør, byder V10 på en ekstra, aflang 2,1” skærm som udvider det i forvejen store 5,7” display. Den befinder sig øverst på telefonen hvor den giver en hurtig adgang til foretrukne apps, vejrinfo, og giver plads til notifikationer. Begge skærme er desuden beskyttet med Gorilla Glass 4.
Læs også: LG V10 med den ekstra skærm kommer til Europa
Specifikationer LG V10
Mål: 159,6 x 79,3 x 8,6, 192 gram
Skærm: 5,7” IPS-display 2560×1600, andet display: 2,1” 160 x 1040
Ydelse: Snapdragon 808 hexa-core, 4GB RAM
Kamera: 16MP f/1,8 optik med OIS, 4K video, frontkamera: 5MP dual-lens (120/80 graders synsfelt)
Software: Android 5.1.1 Lollipop
Lager: 64GB + op til 2TB micro-SD
Øvrigt: MIL-810G slagtestet. Laserfokus
En toptelefon indeni
V10 deler mange af de topfeatures som LG introducerede med LG G4. Navnligt et ambitiøst kamera med 16 megapixels og lynhurtigt f/1,8 optik.
Den giver mulighed for avancerede funktioner såsom 4K-videooptagelse i både 16:9 og 21:9, audio-monitorering, RAW-optagelse samt flere redigeringsfunktioner til at skabe delevenlige videoer.
Kræfterne leveres af en Snapdragon 808 hexa-core der ledsages af 4GB RAM – en enkel GB mere end i LG G4. Du får samtidig rig mulighed for at udnytte telefonen, for den
leveres med 64GB lagerplads, som samtidig kan udvides med micro-SD kort på op til 2 TB.
Batteriet byder på 3.000 mAh, samme kapacitet som i LG’s sidste phablet: LG G Flex 2.
Sikkerheden er samtidig styrket med en fingeraftrykslæser, samt LG’s egenudviklede ’Knock Code’ til hurtigt at vække eller låse telefonen op.
Se også: LG G4 – Enestående kamera og læder der lokker [TEST]
Pris og tilgængelighed
LG’s robust flagskib vil få dansk debut i januar 2016 til vejledende 5.499,- kroner.
LG V10 kommer i to farver: Space Black eller Luxe White.