Qualcomm under efterforskning af EU
Den Europæiske Kommission med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen har åbnet ikke en men to officielle efterforskninger som skal kigge nærmere på Qualcomm og hvordan de gebærder sig på markedet.
Qualcomm er en af verdens største producenter af chipsæt til mobiltelefoner som blandt andet styrer radiokommunikationen via teknologier som WiFi, 3G og 4G.
Læs også: Disse smartphones får Qualcomms næste topprocessor
Den første undersøgelse skal klarlægge, om Qualcomm har tilbudt penge, rabatter eller andre finansielle incitamenter til deres kunder i bytte for at de køber størstedelen eller alle deres chipsæt fra Qualcomm.
Den anden undersøgelse handler hovedsageligt om 3G-chipsæt og om hvorvidt Qualcomm har prissat deres produkter alt for aggressivt – altså under kostpris – i et forsøg på at hindre konkurrenter i at komme ind på markedet og deltage på lige fod.
Læs også: Snapdragon 820 rygte: 3 GHz CPU, Samsung som producent
Vestager fortæller, at “vi starter disse undersøgelser fordi vi vil være sikre på at high tech leverandører kan konkurrere på deres produkters meritter. Mange kunder bruger elektroniske enheder som mobiltelefoner og tablets, og vi ønsker i sidste ende at de får værdi for pengene. Effektiv konkurrence er den bedste måde at stimulere innovation.”
Kilde: The Next Web
Flere nyheder i sagen
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 10/6/2015 blev historien fulgt op med artiklen Sony Xperia M4 Aqua – Vandhund til stærk pris [TEST] – Du kan læse den her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .