Fairphone – en bæredygtig smartphone

Vil du have en telefon du kan bruge med god samvittighed, så kig efter Fairphone.

Fairphone – en bæredygtig smartphone

Produktionen af smartphones og andre gadgets foregår nogle gange under forhold, som vi i den vestlige verden, ikke bryder os om at kende til.

Det vil det hollandske projekt Fairphone lave om på. Derfor har de skabt en telefon af såkaldte konflikt-fri materialer, med basis i social ansvarlighed i produktionen, skriver Comon.dk.

Telefonen har quad-core processor fra Mediatek, 16 GB hukommelse, plads til MicroSD-kort, 1 GB RAM og et display på 4,3 tommer med en opløsning på 960 x 540 pixels. Dertil kommer 8 megapixels kamera og plads til to SIM-kort.

Fairphone har også fokuseret på hele smartphonens livscyklus. Derfor er telefonen let at skille ad og udføre service på. Desuden kan batteriet skiftes. Selv indpakningsmaterialet er yderst begrænset.

Prisen bliver 325 euro og Fairphone kan leveres til efteråret, hvis der modtages over 5.000 bestillinger. Angiveligt er der allerede lagt 1.400 Fairphones i ordre.