TDC har brudt reglerne med deres teletjek
TDCs teletjek er ulovligt, det fastslår Forbrugerombudsmanden efter, at have gennemgået en masse båndede samtaler mellem TDC-medarbejdere og kunder. Det skriver Ekstrabladet.dk.
TDC-medarbejderne gennemførte under påskud af de ville klarlægge om kunderne var tilfredse det såkaldte teletjek, men denne rundringning blev samtidig misbrugt da de tilbød kunderne nye produkter, hvilket er ulovligt. Det fastslår Forbrugerombudsmanden.
– ”Det er ikke acceptabelt, hvis erhvervsdrivende ringer forbrugere op under påskud af, at der er tale kundepleje, og benytter lejligheden til at omtale produkter, som kunden ikke allerede har hos den pågældende udbyder,” udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Der er nemlig forbud mod uanmodet telefonsalg ifølge forbrugeraftaleloven. Det betyder, at erhvervsdrivende ikke må foretage uanmodet telefonsalg eller kontakte forbrugere med henblik på at få forbrugeren til at efterspørge produkter – samme regel gælder også i løbende kundeforhold.
TDCs lovbrud er kommet frem efter, at Forbrugerombudsmanden har foretaget stikprøver af en række båndende samtaler mellem TDC-medarbejdere og kunder. Teleselskabet nægtede i første omgang, at opkaldene blev brugt til telefonsalg, men efter afsløringen retter de nu ind.
Forbrugerombudsmanden vil indskærpe reglerne for de øvrige teleselskaber også.