SmartGlass – en ekstra dimension til din Xbox
Xbox Smartglass er ikke nogen sprit ny funktion, men måske en mere overset feature for mobilfolket, som også har en Xbox-spillekonsol stående hjemme i stuen.
Smartglass fås som en applikation til både, Windows Phone, Android, iOS og Windows 8 – og kan give almindelige Xbox-spil en ekstra dimension, når de kobles sammen med et ekstra device.
Selve betegnelsen Smartglass er måske ikke meget sigende om den funktionalitet som applikationen indeholder, men i det følgende vil vi beskrive hvad Smartglass er for noget.
Hvordan bruger man Smartglass?
Først installerer du Xbox Smartglass på din smartphone eller tablet.
Herefter starter du din Xbox og logger på dit netværk, så spillekonsollen er online.
Start Smartglass på din mobil eller tablet og log på samme netværk som din Xbox, med samme login.
Hvad kan Xbox Smartglass bruges til?
Når du er logget på vil din smartphone eller tablet blive omdannet til en ekstra Xbox-dimension, hvor du kan styre din Xbox, surfe på internettet, se spilstatistikker, få flere informationer mens du spiller og meget mere, et såkaldt second device.
Vi har testet flere forskellige funktioner af Smartglass og umiddelbart skulle man tro, at Microsoft havde favoriseret funktionerne til fordel for deres egne produkter, som Windows Phone og Windows 8, men det er ikke helt tilfældet, da applikationerne til både Android og iOS fungerer rigtig fint.
Der er ganske vidst små forskelle i funktionaliteten til de forskellige enheder, men overordnet har de samme funktionalitet.
Du kan på Xbox.com se en liste over funktionaliteter på de forskellige platforme.
Her har vi samlet et par eksempler på Smartglass-funtionalitet:
Dance Central
Med dansespillet Dance Central bliver dit smartdevice (smartphone eller tablet) omdannet til en søgemaskine for musik.
Her kan du søge efter tilgængelige numre, der kan anvendes i spillet og lave din egen playliste, så spillet på Xbox fortsætter, så længe der er musik i spillelisten. Dit smartdevice bliver altså en mini DJ-pult, hvor du kan styre festlighederne.
Medal of hornor
Med Medal of Honor på Xboxen, får du spilstatistikker direkte på dit smartdevice, så du kan følge med i, hvor langt du er nået i spillet og hvor sej du har været.
NBA Game Time – Basketball
Start NBA-basketball på Xboxen og du bliver opdateret om alt hvad der er værd at vide om amerikansk basketball.
Med dit smartdevice i hånden kan du vælge at se nyheder, interviews og højdepunkter fra kampene, og få vist det hele på din fjernsynsskærm via Xbox.
Surf på internettet
Hvis du gerne vil surfe på internettet og se siderne på din fjernsynsskærm, kan Smartglass være et godt hjælpemiddel, hvor du kan indtaste hjemmesideadresser og styre Internet Explorer.
Det er helt klart nemmere at indtaste internetadresser og søgeord på keyboardet på en tablet eller smartphone, end det er at anvende den traditionelle crontroller, hvor det er nødvendigt at navigerer rundt på et visuelt keyboard på skærmen.
Styr din Xbox
Smartglass kan også omdannes til en kontroller, så du kan styre din Xbox og navigerer rundt ved at swipe og trykke på skærmen på dit smartdevice.
Det erstatter dog ikke den mere traditionelle kontroller, når du vil spille dine ynglingsspil, men kan være nemmere at anvende, når du f.eks. vil navigerer rundt blandt musik- og videotjenester og surfe på internettet.
Installerer du Smartglass på dit smartdevice, behøver du ikke installere yderligere for at anvende dit device sammen med Xboxen. Afhængig af hvilket spil eller applikation du starter på Xboxen, vil Smartglass have forskellig funktionalitet og udseende.
Smartglass er et super supplement til din Xbox, som giver en helt ny dimension til din spillekonsol, og som gør din konsol mere anvendelig på mange punkter.
Xbox Smartglass kan hentes til iPhone, iPad, Android, Windows Phone og Windows 8.
Snart kommer ny Xbox på markedet
Microsofts Xbox har allerede adskillige år på bagen, og derfor har firmaet meldt ud, at en ny spillekonsol vil blive præsenteret den 21. maj kl. 19.00.
Vi forventer naturligvis, at den nye Xbox også får en Smartglass-funktionalitet eller noget der ligner.
Temaets videre forløb
Historiens videre forløb. mobilsiden kørte videre med bolden. 2/5/2013 gik vi et spadestik dybere og bragte historien; WiMP klar med ny og forbedret iOS-applikation – Næste artikel om temaet finder du her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Musik..