Telia tyvstartede HTC One lanceringen ved et uheld
Da HTC One blev lanceret ved en stor event i London, blev salgsstarten meldt ud til omkring udgangen af marts måned. Det var ved samme event at HTC annoncerede, at alle de store danske mobiloperatører vil få den nye topmodel på hylderne.
– Pris og tilgængelighed på HTC One
Helt overraskende skrev Telia på deres Facebook-side tirsdag aften, at HTC One er klar til salg på fredag den 8. marts 2013.
Desværre er der tale om en fejl, oplyser Telias direktør Søren Abildgaard til Mobilsiden.dk.
Telia har dog efterfølgende skrevet, at de starter forsalg på HTC One denne uge.