Windows RT til tablets er jailbreaket
Den version af Windows der ligger på tablets som Microsoft Surface eller Samsung Ativ Tab, kendt som Windows RT, er blevet jailbreaket.
Med kilde i The Verge skriver Version2, at kreative personer har fundet det sted i registreringsdatabasen på Windows RT, der forhindrer systemet i at afvikle desktop-applikationer, som ikke er godkendt af Microsoft.
Windows RT kører på ARM-processor, men for at have kontrol over strømforbruget i applikationer, har Microsoft indlagt en begrænsning, der forhindrer ikke godkendte apps, i at køre i desktoptilstand.
Applikationer skal dog stadig kompileres til ARM-arkitekturen, men nu har hackere altså fjernet den første forhindring.