Telia: Netværksfejl nu rettet
Telia var i julen ramt af problemer på deres netværk. Det gik ud over kunderne i Midtjylland som oplevede manglende dækning på deres telefoner om natten.
Problemet viste sig ved, at forbindelsen til Telias 3G-netværk forsvandt i nattetimerne, hvorved det var umuligt at ringe til/fra telefonen samt sende SMS eller benytte internettet.
– Telia ramt af netværksproblemer i julen
Telia indkaldte ekstra mandskab i julen for at rette fejlene. Fejlen blev lokaliseret til et bestemt del i en RNC (radio network controller). Altså en netværkscentral, der varetager styringen af et stort antal master i et større geografisk område.
Når en RNC har problemer, så er der ingen forsyning til masterne i området.
I første omgang skiftede Telias teknikere en defekt del i den fejlramte RNC, men dette afhjalp ikke problemet, og efter endnu en fejlsøgning er endnu et netkort blevet skiftet.
Telia kunder skulle således ikke længere opleve fejlen.