Telebutikkerne på overarbejde i nat
Mobilsiden.dk har brugt dagen på, at følge interessen for iPhone 5 der netop nu har gjort, at flere tusinde mennesker landet over sidder i kø foran ”deres” telebutik.
Det har også betydet, at medarbejderne i telebutikkerne landet over er kaldt på overarbejde.
Da den første iPhone kom i Danmark tilbage i 2008 var det kun Telia, som solgte den, og de havde kun åbent i butikken på Strøget og i Århus. Siden dengang har alle de store teleselskaber fået den populære telefon på hylderne, hvilket ikke har gjort interessen mindre.
Flere tusinder af danskere står netop i kø rundt i landet – TDC er det eneste teleselskab, som ikke har valgt at holde natåbent.
Telias butik på Strøget i København har kaldt hele 39 sælgere på arbejde, selvom det er ude over normal arbejdstid. Men de står klar til at sælge hundredevis af iPhone 5 telefoner til de personer, som har brugt mere eller mindre hele dagen og aftenen på at stå i kø.
Hele aftenen har der været feststemning i og omkring butikkerne rundt i landet.
Læs også:
– Leverancer af iPhone 5 stjålet fra postbiler
– Et par forskelle på iPhone 5 og iPhone 4S
– Dit gamle SIM-kort duer ikke i iPhone 5
– iPhone 5 trak 3’s webshop i knæ
– Det koster iPhone 5 ved Apple
– USA-tilstande ved iPhone 5 launch i Danmark
– Stemningsbilleder fra de danske iPhone 5-fester
– Fans ventede i timevis på iPhone 5
– Køen til iPhone 5 er startet i Danmark
– Kæmpe iPhone 5 fest i Danmark
– Prognose: Så mange iPhone 5 vil Apple sende ud på et år