De gamle iPhones sælges ud inden iPhone 5

iPhone 5 kan købes i de danske butikker fra på fredag, hvilket ses i antallet af brugte iPhones der er til salg.

De gamle iPhones sælges ud inden iPhone 5

Apple sender på fredag iPhone 5 ud i de danske butikker, hvilket for alvor har sat gang i salget af brugte iPhones. Den Blå Avis (DBA) og Spar Nord har set på, hvor mange der sælger ud af de gamle modeller.

 – iPhone 5 kommer til Danmark den 28. september

Den Blå Avis, som står for omkring halvdelen af handlen med brugte varer i Danmark, har solgt brugte iPhones for mere end 110 millioner kroner i år. Det skriver DR Nyheder.

Der er her få dage før den danske lancering af iPhone 5 cirka 2000 brugte iPhone til salg på dba.dk, hvilket er en stigning på 80 procent siden lanceringsdatoen for iPhone 5 blev offentliggjort. Det viser undersøgelsen.

Salget af iPhone 5 har overgået tidligere rekorder og er allerede nu solgt i mere end fem millioner eksemplarer.

 – Succes weekend for Apple – ny salgsrekord

Gennemsnitsprisen på brugte iPhones, der sælges på dba.dk, er omkring 3.150 kroner.

Kommunikationsdirektør ved DBA, Simon Karsø, siger til DR Nyheder, at iPhones generelt er kendetegnet ved at holde en høj pris, og at der er købere til de brugte modeller.

-”Vi oplevede den samme tendens i forbindelse med lanceringen af iPhone 4 og 4S, men det kommer ikke i nærheden af det boom, vi oplever lige nu,” slutter han.

Opfølgning på artiklen

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 25/9/2012 fik historien nye ben at gå på med en artikel omkring Processor duel: iPhone 5 vs. Galaxy S III – Klik her. Se også seneste nyt om tematikken her..