Uofficielt: Prøv Andorid 4.1 til Samsung Galaxy S III
Har du den internationale version af Samsungs Galaxy S III – GT I9300 har du nu mulighed for at afprøve den nyeste Android version 4.1 Jelly Bean.
Flere andre enheder har allerede fået uofficielle versioner, men Android telefonen over dem alle: Galaxy S III, har ind til nu ikke fået en uofficiel version.
Men nu er det ifølge PocketNow lykkedes udviklere, at lave en version, som kan køre på Galaxy S III.
Det er dog ikke uden omkostninger, hvis du installerer denne version af Android 4.1. Du må nemlig undvære ting som: WiFi, Bluetooth, NFC, kamera og mange andre ting – De kommer først i en senere udgave.
Vil du alligevel gerne prøve Android 4.1, så læst
vejledningen fra XDA Developers grundigt, inden du går i gang.
Vi har på Mobilsiden.dk ikke afprøvet metoden, og vi kan på ingen måde garantere, hvordan din telefon vil reagere.
Du kan dog få lidt ekstra hjælp i dette video-klip:
Kilde: PocketNow og XDA-developers