Huawei Ascend P1 – ufattelig god Android-smartphone (mobiltest)

Jeg er den første journalist i Danmark, der har fået Huawei Ascend P1 i hånden, og over en længere periode, har jeg testet smartphonen.

P1 er den første top-smartphone fra den kinesiske producent, der er klar med et produkt, der skal konkurrere én til én mod HTC One S. Og ud fra de første indtryk at dømme, har den faktisk en fair chance, for at blive en særdeles farlig smartphone, for konkurrenterne.

Når man ser på specifikationerne for HTC One S og Huawei Ascend P1 er det tankevækkende, hvor tæt på hinanden de ligger.

Processor på 1,5 GHz (dual-core), 8 megapixels kamera, Super AMOLED skærm på 4,3 tommer osv. osv. Man skulle næsten tro, at Huawei havde ladet sig inspirere ret så kraftigt af HTC.

Styreystemet er Android 4.0.3 Ice Cream Sandwich.

Tynd, let, enkel

På det tyndeste sted er Ascend P1 kun 7,69 mm tyk, hvilket er en smule tykkere end Huawei P1 S, der i januar blev annonceret, men som formodentlig slet ikke kommer til Europa.

Det med målene er altid lidt specielt, at de 7,69 mm ikke holder hele vejen igennem. På et ”bump” nederst er tykkelsen lige under én centimeter. Desuden er der en forhøjning omkring kameralinsen. Men uanset målene, er Ascend P1 en mobil der ser tynd ud, og altså ikke buttet eller tyk.

Vægten er nede på 110 gram, hvilket er 9,5 gram mindre end HTC One S.

Mobilen er i ægte plastik, men der er ingen knitren omkring knapperne eller andre knagelyde. Klikresponsen på de fysiske knapper er god, og man er ikke i tvivl om, hvorvidt man har trykket eller ej.

Under plastikskallen er mobilen forstærket med en aluminiumsramme, for at gøre den mere stabil, hvilket P1 bestemt også virker til at være.

Du skal ikke begynde at flå bagklædningen af da den er limet sammen, hvilket også betyder, at man ikke kan få adgang til batteriet. Standard SIM-kort monteres i toppen, og micro-SD hukommelseskort indsættes i højre side, beskyttet af en lille plastikklap.

Det mest irriterende er USB-stikket, der også anvendes til opladning, sidder i toppen, hvilket på absolut alle måder, er en elendig placering. Sådanne stik skal sidde i bunden – mens stikket til headset skal sidde i toppen, hvilken det gør, i denne mobil.

Bagsiden er helt let rå og gummi-agtig, hvilket får den til at lægge godt og stabilt i hånden. Desværre bliver bagside utroligt hurtigt MEGET fedtet at se på.

Ellers er der tale om et meget enkelt design, uden de store overraskelser. Jeg synes dog, at den er pæn og stilfuld, om end jeg helst havde set et andet materiale end plastik, men det er smag og behag.

Flot skærm med pangfarver

Valget af Super AMOLED skærmtypen betyder et skærmbillede med power på kontrast og farver, men for nogle kan pangfarver over det hele være generende, hvilket dog er et fællestræk ved mobiler med denne type af skærm.

Opløsningen er på 540 x 960 pixels med pixeltæthed på 256 ppi, hvilket fuldkommen matcher skærmen på HTC One S. Overfladen er beskyttet af det brudstærke Gorilla Glass fra firmaet Corning.

P1 har indbygget lysføler så skærmlyset justeres efter forholdene omkring en. Føleren er dog ikke så aggressiv, som man kunne ønske, og der kunne sagtens spares mere skærmstrøm, ved at skrue lysstyrken  længere ned, når man befinder sig i mørke omgivelser.

Den laveste lysdvale-tid er i øvrigt 30 sekunder, mens den højeste er 30 minutter. Jeg savner i dette tilfælde, muligheden for at vælge 15 sekunder som timeout mulighed for skærmen.

Opsummeret står Huawei på skærmdelen, bestemt ikke tilbage for sine konkurrenter.

Næsten ren Android-brugerflade

På nogle måder minder Ascend P1 om Nexus-telefonerne, der kører med den rene Android-brugerflade uden tilpasninger fra producenter.

Der kan siges for og imod skins fra producenterne, og ingen tvivl om, at brugerflader som særligt HTC Sense, har løftet Android markant. Mange ELSKER HTC Sense, og med god grund, da det gjorde Android mere brugervenligt.

Android er siden da vokset, og behovet for en alternativ brugerflade er minimeret, hvilket Huawei har indset. De har således ikke brugt udviklingstid på en hel masse specialtilpasninger.

Det mest i øjenfaldende er nok låseskærmen der kommer med fire hurtig-genveje; opkaldslog, lås op, kamera og beskeder. Umiddelbart er disse faste, og kan ikke ændres af brugeren selv.

Huawei har desuden bidraget med et par widgets og baggrunde. Men programmenuen, genvejen til indstillinger i topgardinet, er Android 4.0 Ice Cream Sandwich, som den er.

Kamera-applikationen er lidt anderledes end det Google selv har leveret. Men tilpasningen her, giver god mening.

Hvis du synes brugerfladen er for ”kedelig”, er der gemt lidt eyecandy: tryk ’menu’ på forsiden, og vælg ’3D startside’. Nu er der nye 3D-widgets, og flere muligheder for at rode i ikon-layout, overgange osv.

Der er ikke tale om noget Huawei selv har lavet, men en tredjeparts launcher, hvilken har jeg dog ikke kunne finde ud af.

Jeg benytter ikke selv dette layout i hverdagen, da det grundlæggende fra Android er langt bedre, mere rent, og mere flydende – ja, faktisk HELT flydende. Som jeg tidligere har skrevet, fungerer Android bare bedre, når der ikke bliver pillet ved det.

God batteritid

Huawei lægger selv vægt på god batteritid, og har tidligere til Mobilsiden.dk udtalt, at en smartphone skal kunne holde strøm i to døgn. Men der må være tale om en fremtidig innovation, da P1 ikke når op på dette niveau.

Mobilen er ikke i butikkerne endnu, derfor forventes der at komme 1-2 ekstra opdateringer inden forbrugerne har P1 i hånden, og i det lys, går det godt for batteriet på 1.670 mAh.

En hel dag fra tidlig morgen til sen aften, kommer man udmærket igennem, uden opladning.

P1 er god til at ”sove”, altså lave ingenting når den bare ligger. Resultatet er lang standbytid, og der er ikke noget med, at den om natten bare ligger og tømmer batteriet uden grund.

Der tæres dog på batteriet, når man bruger telefonen, og nogle dage er op mod 10 procent smuttet, inden jeg er kommet ud af døren om morgenen. Resten af dagen, virker mobilen dog knapt så sulten – også selvom jeg bruger den meget.

Når batterigrafen tjekkes oplevet i øvrigt noget mystisk. Mobilen ser ud til at oplade sig selv, hvilket naturligvis ikke sker. Fra Huawei har jeg fået en lang teknisk forklaring, som opsummeret går ud på, at det er som brændstofberegneren i en bil; hvis man kører uøkonomisk rapporterer bilen et mindre antal kilometer tilbage i tanken, end hvis der køres økonomisk – og derfor ændrer bilen altså det estimerede antal kilometer.

Præcis det samme med mobilen, siger Huawei. Jeg synes dog stadig det er underligt, at batterigrafen stiger.

Huawei har tilføjet en strømstyringsmulighed kaldet ”Strømsparetilstand”. Her kan der vælges mellem batterisparefunktion, afbalanceret og ydelse.

Strømsparetilstanden slår WiFi fra når telefonen er i dvale, med mindre strømforsyningen er sat til. Desuden begrænses processoren til maksimalt at køre 1,2 GHz plus nogle andre småting.

Først når ”ydelse” er aktiveret kører processoren med maksimal ydelse.

Alt i alt er batteriet og strømforbruget godkendt. Men ud fra Huaweis tidligere udmeldinger om batteritiden på deres produkter, står jeg ikke med armene oppe. Jeg håber det bliver bedre, når den endelige software er klar.

Overskuelig til SMS men skidt tastatur

SMS indbakken har en simpel opbygning, uden en masse ting der flagrer i alle retninger. Kun ikoner til ”Opret” og ”Søg” er fremme på skærmen, hvilket giver et godt overblik over beskederne, der er samlet i tråde fra den enkelte afsender.

Under ”menu” + ”indstillinger” kan forskellige parametre som leveringsrapport justeres. Rapporterne fremkommer som et lille tekstfelt kortvarigt på skærmen, når en besked er afleveret til modtageren, og ud for hver besked, angiver et lille ikon, om beskeden er leveret.

MMS beskeder ser flotte ud, og et billede fremgår i beskedlisten i miniudgave, hvorefter det kun kræver ét klik, at åbne det i fuld størrelse. Hvis du vil gemme et billede, kan det kun ske fra beskedoversigten, ved at holde på det og trykke ”gem”, hvorefter det kan findes i galleriet.

Da jeg tidligere testede Huawei Honor var et af ankepunkterne, at det danske tastatur, havde dårlig placering af ÆØÅ, og der er lyttet til kritikken. I P1 er ”Huawei Input Method” nemlig indført.

Der er tale om et rigtigt dansk tastaturlayout, og hurra for det, men ordbogslinjen ligner noget fra en øjenlæge, og er ikke særligt pænt. Desuden er mellemrumstasten håbløst lille, og faren for punktum i stedet for mellemrum, er en del af ens hverdag. Der er heller ikke mulighed for at vælge andet, end det fulde tastaturlayout, så T9-folket skal uanset hvad, hente og installere et andet tastatur.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke indgår en aftale med en god tastatur-app, om at inkludere denne i produktet, så man ikke skal opfinde egne ting – eller den dybe tallerken to gange.

Jeg valgte at installere Smart Keyboard applikationen fra Google Play Store, og så kom der gang i tasterne.

I Ascend P1 findes også det originale tastatur fra Android 4.0, men dette har ikke dansk ordbog.

SMS på denne smartphone bliver først en god oplevelse, når et alternativt tastatur installeres, så Huawei skal tilbage på hesten.

Exchange-support med mangler

På denne smartphone er der et utal af muligheder for mailboks opsætninger, så alt fra gammeldags mailkonto, over Gmail til Microsoft Exchange er understøttet.

Gmail-delen er perfekt på alle områder, og byder på alle de features, som Google har frigivet, i den officielle Gmail-applikation, som telefonen er født med. Det betyder også, at der kan synkroniseres kontakter og kalender med Gmail’en, helt uden problemer.

Lidt sværere går det for understøttelse af Microsoft Exchange eller Office 365.

Kalender, og kontakt-sync fejler ikke noget, men det gør mailboksen.

Det mest katastrofale er, at mails ikke kan vises i tråde men kun som enkeltmails, så har du en større korrespondance kørerende med en eller flere personer, bliver det en uoverskuelig liste af mails, som er svære at finde rundt i.

Når der læses mails er der derimod ingen problemer, det er overskueligt og der kan endda zoomes i teksten. Det er også muligt at sætte signatur op, mens autosvar/ferie svar, ikke er mulige at angive fra mobilen.

Hvis Huawei drømmer om at få fat i erhvervsbrugerne, bør de kigge lidt på HTC’s One-serie, som har den bedste Exchange-support, jeg hidtil har set på en mobil.

Kamera og gode billeder

Det er en fornøjelse at tage billeder med Ascend P1, der ikke blot er hurtig til at starte op, så man kan tage det første billede. Den er også hurtigt klar til næste foto.

Der er ingen dedikeret kameratast på enheden, men det klares ved at lave en genvej på forsideskærmen. Udløserknappen er således også på skærmen, med de fordele og ulemper, der nu engang er ved det.

P1 har touch-to-fokus, så der kan fokuseres på et bestemt område, ved at trykke på skærmen – og den er meget præcis i sit fokus af forgrund og baggrund, hvilket gør det let at tage kreative fotos.

Indstillingsmulighederne og filtre er der mange af, samt mulighed for HDR-funktion. Men et par uheldige oversættelser forvirrer en hel del. Funktionen ”Bedste foto”, som kendes fra HTC One X og Samsung Galaxy S III, der gør det muligt at vælge det bedste foto ud fra en serie, hedder ”Gruppe”. ”Burst mode” med ti billeder i træk, er oversat til ”Spræng”. Mon ikke ”Google Translate” skal lægges på hylden hos Huawei?

Men det vejes op af den gode billedkvalitet, som gør det endnu sjovere at tage fotos med mobilen, dog har P1 et problem med modlys, hvor billederne ofte bliver meget mørke. Kameraet er på 8 megapixels.

Du kan optage video i op til 1080p HD, men her er vores testmobil ramt af softwarefejl, der indimellem får skærmen til at blinke på en underlig måde. Videokameraet har autofokus, der automatisk re-fokuserer på motivet, når det bevæger sig foran kameraet, men jeg synes det er irriterende, at der ikke er touch-to-focus som i fotokameraet.

Se billeder fra kameraet herunder.

Billeder taget med Huawei Ascend P1

Musikken mangler power

Musikafspilleren i Huawei Ascend P1 er god, og oprettelse af egne playlister, sker med meget få tryk. Det grafiske layout er pænt, og en widget til forsiden, gør det det enkelt at skifte sang, uden at skulle helt ind i musik-app’en først.

Når mobilen er låst, ligger en musikbetjenings-widget gemt under uret, så man ikke skal helt ind i P1, før en ny sang kan vælges.

I vores testpakke medfulgte ikke et headset, så dette har vi ingen mening om, andet end vi håber, der findes et i den færdige salgspakke.

Med et alternativt, men godt headset, har jeg lyttet intenst til min musik. Lydkvaliteten blæser mig ikke omkuld, selvom Dolby Digital har stået for lydoptimeringsdelen. Jeg kan bedst betegne lyden som ”gennemsnitlig god”.

Det mest generende har været, at lydniveauet ikke er højt nok. Lidt mere output-power, ville være at foretrække.

Højtaleren er placeret på mobilens bagside, og lyden kvæles dermed let, hvis P1 lægges i en sofa, eller på andre bløde overflader. Lydkvaliteten fra højtaleren er godkendt, og ikke helt så forfærdelig, som på mange andre smartphones.

Samtalekvaliteten er i orden

Lydkvaliteten ved samtaler er altid meget svær at beskrive, specielt fordi alle personer oplever lyd forskelligt.

Jeg har dog ikke haft problemer med at høre, hvad dem jeg har talt med, har sagt i telefonen, og heller ikke i den anden ende, har der været klager.

Opkald der kommer på generende tidspunkter kan afvises, og besvares med en standardbesked via SMS, der kan tilpasses under ”Ring til ” – ”Hurtige svar” i menuen ”indstillinger”.

Som en ekstra bonusfeature, som ikke mange mobiler understøtter, så kan denne smartphone, optage telefonsamtaler, der gemmes på SD-kortet i en ”Record”-mappe. Lydfilen hedder personens navn, tilføjet dato og tidspunktet for samtalen.

Du kan også tilføje flere personer til en samtale, og dermed have dit eget konferencekalds-system.

Jeg har i testperioden ikke haft problemer med forbindelser til headsets via Bluetooth, som må betegnes som yderst stabile.

Konklusion: Ascend P1 – et godt køb

Huawei siger, at Ascend P1 skal konkurrere mod HTC One S. Det er en skarp udmelding, op mod en etableret producent på Android-systemet.

Men jeg må sige, at P1 overrasker en del. Jeg holder meget af det rene udtryk i Android-systemet, der med få undtagelser, er ”ren Google”, hvilket betyder en hurtig, smidig og effektiv smartphone med god batteritid.

HTC har et bedre design, og HTC Sense interfacet der er lagt oven på Android, gør for rigtigt mange mobilejere noget godt. Men Huawei viser, at Sense ikke er en absolut nødvendighed, man kan sagtens vænne sig til at gøre tingene på en anden måde.

Der medfølger ikke hukommelseskort i salgspakken (microSDHC) men op til 32 GB er understøttet på telefonen. Aktuelt har jeg dog 1,7 GB brugerhukommelse ledigt, hvilket betyder, at man fornødent kan komme i gang med at tage billeder og putte lidt musik på. Den interne hukommelse har lige nu 1,8 GB ledig, så der er plads nok til applikationer.

Huaweis trumfkort er desuden prisen der aktuelt er omkring 3.200 kroner uden abonnement, ifølge Mobilpriser.dk, hvilket er lidt mindre, end de godt 3.800 kroner, at HTC One S koster.

Du får ikke en skrabet kineser-model, men en fuldblods smartphone, som jeg personligt godt turde købe, samt anbefale til andre. Ja, lad mig bare sige det som det er: ”Det er en ufattelig god Android smartphone der viser, at Huawei mener det alvorligt, når de siger, at de vil indtage Europa”.

Som det kan læses i denne test, er P1 ikke perfekt – men der er ikke så grelle fejl, at man enten ikke kan leve med det, eller løse det. Og prisen taget i betragtning, er det godt gået.

Jeg glæder mig allerede til at teste topmodellen Huawei Ascend D-Quad, der frigives efter sommer.

Da jeg har testet P1 nogle uger før den når ud i butikkerne, kan softwaren stadig nå at ændre sig, hvilket nok ikke før den dårligere.

Huawei Ascend P1 fortjener sine fem ud af seks stjerner.

Læs også:
– Web-TV: Se testen af Huawei Ascend P1

Plus

+ God battertid
+ God skærm og flydende betjening
+ God til prisen

Minus 

– Ikke tråde i Exchange indbakke
– Dårligt SMS-tastatur
– Lyd ikke høj nok i headset ved musikafspilning