Trådløs opladning af mobiltelefonen
WiTricity, der er stiftet af forskere fra Massachusetts Institute of Technology, er snart klar med de første produkter, der gør det muligt, at oplade f.eks. en mobiltelefon, uden at tilslutte en ledning.
Ved hjælp af såkaldt resonante induktion har forskerne fundet frem til en løsning, hvorved det er muligt, at oplade en mobiltelefon trådløst.
Ved andre former for anvendelse af induktion, kræver det at der er fysisk kontakt mellem elementerne, men med den nye teknik er det ikke længere nødvendigt.
Med forskernes løsning kan strømmen ”overføres”, hvis bare elementerne er inden for cirka en meter af hinanden.
WiTricity har indgået en aftale med taiwanesiske Media Tek om udvikling af komponenter til mobiltelefoner og andre mobile enheder, skriver ComOn.dk.
Også Sony og Intel har arbejdet med begrebet ”trådløs strøm” men er altså ikke kommet først med en løsning.
Produkterne skulle komme på markedet allerede i løbet af 2012.