Tynd Toshiba Android-tablet er klar til Danmark

Toshiba AT200, ganske tynd Android-tablet med 10 tommer skærm, er nået til Danmark.

Tynd Toshiba Android-tablet er klar til Danmark

Toshiba er klar med tablet-computeren AT200.

Enheden har 10,1 tommer skærm med en opløsning på 1280×800 pixels i 16:10 format samt 1,2 GHz processor og styresystemet Android 3.2 Honeycomb.

Vægten på denne tablet er kun 538 gram og desuden er tykkelsen kun 7,7 mm. Til sammenligning så vejer iPad 2 613 gram og har en tykkelse på 9 mm.

Toshiba AT200 har desuden micro-HDMI udgang, så medie-indhold fra denne tablet, kan ses på en stor skærm.

Derudover byder produktet på 5 megapixels kamera, trådløst netværk, GPS og plads til ekstra hukommelse via microSD-kort.

Toshiba fremhæver selv deres højtalere og lydalgoritme Adaptive Sound Device Enhancer, der skulle forbedre lydkvaliteten på de små højtalere i enheden.

Toshiba AT200 har en vejledende udsalgspris på 3.995 kroner for den udgave der har 16 GB indbygget hukommelse. Du kan se aktuelle priser på Mobilpriser.dk.