Samsung Omnia W – ny Windows Phone
Samsungs første mobil med det nye Windows Phone 7.5 Mango bliver Omnia W.
Omnia W er en viderudvikling af den ét år gamle Omnia 7, og den nye version er blevet både mindre og hurtigere. Den har en 3,7 tommer Super AMOLED-skærm.
Med den nye Windows Phone-version er både menu og ordbog i mobilen dansk.
Omnia W har fået en 1,4 GHz processor og en download-hastighed på 14 m/s. Omnia W fungerer desuden som bærbart bredbåndsmodem, så du kan dele WiFi-forbindelsen mellem flere enheder.
Microsofts nye styresystem-version, Windows Phone Mango, har fået over 500 nye funktioner, og Omnia W kan blandt andet sende krypterede e-mails, ligesom der er integreret Microsoft Office, så man blandt andet kan åbne, skrive og redigere dokumenter i Word, Excel og Powerpoint.
Læs Mobilsiden.dks første indtryk af Windows Phone Mango.
Samsung Omnia W kommer til Danmark til november, til en startpris på 2.600 kroner.
Specifikationer:
- 3,7 tommer stor Super AMOLED skærm (800×480 pixels)
- Operativsystemet Windows Phone 7.5 (Mango)
- Single-Core processor på 1,4 gigahertz
- Adgang til filer på det interne netværk via AllShare via DLNS
- Udstyret med nyhedsapplikationen Now v2.0
- Xbox live
- Videosamtale
- GPS
- Otte gigabyte hukommelse
- WiFi 802.11b/g/n
- Bluetooth 2.1
- USB 2.0
- 1500 mAh batteri
- Mål: 115, 9 x 58,8 x 10,9 mm.
- Vægt: 115,3 gram
- Mobilt bredbånd med mulighed for HSPA + 900/2100 op til 14,4 megabit per sekund
- EDGE/GPRS 850/900/1800/1900
- Fem megapixels kamera med autofokus og LED-blitz