Motorola Xoom kan nu opdateres til Android 3.1
Den udgave af Motorola Xoom der sælges i Danmark, kan nu opdateres fra Android 3.0 til Android 3.1 Honeycomb.
En god nyhed for Xoom-ejere er, at SD-kortlæseren i produktet nu kan anvendes. Hukommelsen kan dermed udvides med yderligere 32 GB via microSD-hukommelseskort.
Bluetooth headset-understøttelse i Google Talk, adgang til at benytte Bluetooth tastatur og mus samt bedre hukommelsesstyring er også blandt nyhederne.
Motorola fortæller, at updaten ligeledes byder på mulighed for tilpasning af widgets, som nu kan udvides både horisontalt og vertikalt. Forbedret multitasking er også inkluderet.
Sådan opdaterer du
Opdateringen af Motorola Xoom sker direkte på enheden. Man skal således ikke have tablet’en tilsluttet til computeren.
Under indstillinger vælges “Om tabletcomputeren” – “System updates”.
Indholdet på Motorola Xoom bliver ikke slettet i forbindelse med opdateringen, der tager omkring ti minutter.
Eksternt link:
– Motorolas noter om Android 3.1-updaten
Læs også:
– Stor test af Motorola Xoom