Til årets Tour de France har det danske firma QuizStone ApS lavet et quizspil, indeholdende 278 spørgsmål om Tour de France.
Spillet giver et indblik i den nærmest mytologiske verden, som omgiver Touren, med spørgsmål om både ’for-’ og ’bagsiden’ af Touren. I quizzen tester man sin viden om både nuværende og tidligere cykelrytteres bedrifter, historier og skandaler i verdens største cykelløb.
Som en lille bonus får man serveret historisk baggrundsviden om emnet sammen med det rigtige svar.
Applikationen Dansk Tour de France Quiz kan hentes for 6 kroner i Apples App store eller Android Market.