Nye Samsung Galaxy Tabs får Touchwiz
Det bliver ikke en ren Google-oplevelse for køberne af iPad-konkurrenterne Galaxy Tab 8.9 og Galaxy Tab 10.1.
Samsung i Danmark oplyser til Mobilsiden.dk, at begge produkter bliver leveret med Samsungs egen brugerflade Touchwiz der også kendes fra f.eks. smartphonen Samsung Galaxy S II.
Touchwiz er Samsungs egen brugerflade – og deres svar på HTC Sense, hvilket HTC lægger “ovenpå” Android på deres mobiler og tablets.
Når Samsungs tablets kommer på markedet i Danmark bliver det med styresystemet Android i version 3.1.
Samsung Galaxy Tab 10.1 forventes at være klar til salg omkring første uge i august mens Samsung Galaxy Tab 8.9 først er i butikkerne midt i september.
Læs også:
– Det koster de nye Galaxy Tabs
– Samsung Galaxy Tab 8.9 er en realitet
– Galaxy Tab 10.1 bliver tyndere