Mobilen giver måske kræft
Mobiltelefoner og andre former for trådløs kommunikation bliver nu af WHO beskyldt for muligvis at være kræftfremkaldende for mennekser.
IARC er en afdeling under WHO, og den mistænker radiofrekvenser, der skaber elektromagnetiske felter, der kan øge riskoen for visse typer kræft.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har ikke tidligere kunne give et tydeligt svar på, om mobiltelefoner giver kræft, men mener nu at være kommet et skridt videre i jagten på svar.
– “Vores største problem er, at vi ved, at det først er efter adskillige årtiers eksponering, at vi for alvor ser konsekvenserne,” siger Keith Black, der er leder af neurologisk afdeling ved Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, til tv-stationen CNN.
IARC anbefaler nu brugerne at overveje, hvordan de kan begrænse eksponeringen overfor mobiltelefoner.