DSB udlejer film på nettet
DSB har slået dørene op for sin nye digitale butik, hvor man kan betale sig fra kedsomhed på togturen. For en flad tikrone kan man downloade premierefilm – eksempelvis Clint Eastwoods Gran Torino – og nyde den på rejsen. Eller hjemme i stuen for DSB har ikke bundet købet til rejsen.
Når man lejer filmen, har man den til rådighed i 24 timer, ligegyldigt hvor man befinder sig. Men kun, hvis man har Windows installeret på computeren, for systemet understøtter ikke Mac.
Udover film byder shoppen på lydbøger og musik.
Besøg shoppen hos DSB.