Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? – del 4 (konklusionen)
I denne sidste artikel i den fire-delte artikelserie, vil vi se på, om 80 GB virkelig er nok til dække behovet for den moderne internetbruger.
Vi kan lige så godt afsløre resultatet med det samme; Efter 14 dages intensiv brug stod datatælleren på rundt regnet 55 GB data.
Med lidt hovedregning så betyder det, at forbindelsen ikke vil kunne klare behoves for hele 30 dages intensiv internetforbrug. På papiret så er det ikke nok, men helt så slemt er det faktisk ikke.
I julen konsumereres mere mad og data
I julen har internetforbindelsen været mere brugt intensivt end til dagligt. Der er blandt andet blevet downloadet rundt regnet 19 GB data til nye spil fra PlayStation Network, og det er ikke noget som sker hver måned.
Tilgengæld så har forbindelsen kørt upåklageligt hele test-perioden, og på intet tidspunkt har der været udfald, hvor man kunne sige, at en ADSL forbindelse ville have været markant bedre.
– Oister bredbånd nu med 80 GB data
Så svaret på spørgsmålet “Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL?” kan faktisk kun være: Ja, mobilt bredbånd kan faktisk godt erstatte ADSL.
Storforbrugerne af internet-TV vil straks påpege, at 80 GB data kun svarer til 35 timers Netflix i HD-kvalitet, hardcore gamerne vil påpege, at forbindelsen latency (pingtid) på 50-70 ms. er alt for meget til seriøs firstpersonshooters, og de nærrige danskere vil straks påpege, at en ADSL-forbindelse kan købes billigere end de 299 kroner, som Oister tager for deres 80 GB mobilt bredbånds produkt.
Det er selvfølgelig både en stor begrænsing og en ulempe kun at have 80 GB data til rådighed hver måned, men til Hr og Fru Jensen, som ikke lige har to unger, der lever på Netflix, så er Oisters 80 GB mobilt bredbånd et reelt alternativ til ADSL.
Og så er forbindelsen jo mobil, så kan tages med overalt – det kan man altså ikke med en ADSL-forbindelse.
Læs også:
– Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? – del 1
– Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? – del 2
– Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? – del 3
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. mobilsiden kørte videre med bolden. 20/12/2012 publicerede redaktionen artiklen om Kan mobilt bredbånd erstatte ADSL? – del 2 – Du finder artiklen her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..